Ældrereform. Den politiske rejse mod mere frit valg begyndte i 1980erne, men Socialdemokratiet tog afsted lidt senere.
Da Fogh købte en bog
I 1982 var det unge folketingsmedlem Anders Fogh Rasmussen på en rundrejse i USA, hvor han blandt andet besøgte University of Chicago. Her købte han en bog, der siden skulle sætte sig markante spor i dansk politik.
Bogen Free to Choose af nobelprismodtageren i økonomi Milton Friedman og dennes hustru, Rose, kom til at betyde markante ændringer i den danske velfærdsstat, og bogens aftryk anes i det udspil til ældrereform, som regeringen under stor festivitas præsenterede tidligere på ugen. Fra Friedmans bog gled tanken om det frie valg gradvist ind i Venstres tænkning omkring velfærdssamfundet, mens Socialdemokratiet skulle have et betydeligt længere tilløb.
Del: