Uønsket opmærksomhed

En mor ligger på et tæppe med sin to måneder gamle baby. Hun kigger op i kameraet.

»I dag skal vi tale om venner,« siger hun, og fra babyen springer en taleboble frem:

»Men jeg har ingen venner.«

»Nej, ikke endnu, men når du får din første ven, er det vigtigt at være venlig og dele dine ting. Og den her virksomhed,« siger moderen og holder en pakke småkager op foran kameraet, »som mor virkelig godt kan lide, har et samarbejde med en organisation, der bekæmper mobning, og nu har de lavet de her småkager, som du kan dele.«

Sådan kan det se ud, når børn indgår i kommercielle samarbejder på sociale medier som Instagram. Eksemplet stammer fra en forskningsartikel af den svenske børneforsker Ylva Ågren, der har analyseret indhold fra ti skandinaviske influencere med 90.000 til 900.000 følgere fra det første halve år af deres børns liv. 

Influencermarketing er en voksende industri med en anslået omsætning på 237 milliarder kroner globalt sidste år, og børne- og familieliv er et af de stærkeste felter. Men efter mere end et årti med babybilleder og sponsorerede opslag er en eftertanke begyndt at sprede sig: Hvordan påvirker det egentlig børnene?

Vi kan ikke trække på viden fra tidligere børnestjerner fra tv eller klassiske blereklamer, for spillereglerne er fundamentalt anderledes på Instagram, YouTube og TikTok.

»Hele industrien bag sociale medier er bygget op om autenticitet, intimitet og følelsen af, at man virkelig lærer dem at kende,« siger Ylva Ågren, der er lektor ved universitetet i Göteborg. 

Når en baby er med til at sælge småkager, er det ikke bare ved at være et unavngivent nuttet spædbarn, men ved at være sig selv og opbygge en relation til følgerne, der måske tidligere har hørt om gylp, amning og nattegråd.

Der er meget få regler på området, så det er i høj grad op til den enkelte influencer, hvad og hvor meget deres børn skal lægge ansigt til. Frankrig og staten Illinois i USA har indført lovgivning, der beskytter barnets interesser, og også herhjemme er politisk regulering kommet på dagsordenen. 

Mandag afholdt Forbundet for Influenter & Bloggere debat på Christiansborg om beskyttelse af børn på sociale medier. Det sker i erkendelse af, at der i samspillet mellem influencere, algoritmer og følgere er kræfter på spil, der tidligere er undsluppet vores opmærksomhed, og at forældre og børn måske ikke altid har samme interesser.

»Der er ikke nogen tvivl om, at forældrene virkelig elsker deres børn. Det er fuldstændig åbenlyst,« siger Ylva Ågren.

»Men det er også en måde at skabe en fortælling på, der kan sælge. Og den fortælling opbygger de ved hjælp af deres børn.«

Ingen fjollevideoer

Når børn optræder på sociale medier, kan det påvirke deres barndom ad to veje. Den ene er selve eksponeringen – at tusindvis af mennesker ser billeder og videoer fra deres hverdag og får indtryk af at kende dem, samtidig med at platformene kan opbygge detaljerede dataprofiler på dem. Det giver risiko for negative kommentarer, identitetstyveri, cyberstalking og misbrug af billeder fra enten kriminelle eller kommercielle aktører.

Et af de nyeste studier på området består af kvalitative interviews med 19 børn mellem 7 og 12 år, der har offentlige profiler i eget navn, som deres mødre styrer for dem. De er såkaldte kidfluencers og kommer fra Holland, Belgien og Storbritannien. Det fremgår af studiet, at alle på nær én har fået henvendelser gennem deres profiler fra pædofile, der forventer at komme i kontakt med et barn.

»Det er på grund af pædofile, at Zoey ikke har adgang til sin egen profil,« fortæller en mor til en 11-årig. Forældrene forsøger at imødegå risikoen ved at dele tips om privatlivsbeskyttelse og advare hinanden om suspekte følgere.

En mere langsigtet og abstrakt risiko er, at barnet bliver fastlåst i den digitale identitet og får mindre spillerum til selv at udvikle sig og ændre smag og personlighed gennem barndommen. Kidfluencerne i studiet får ikke lov at lægge »fjollevideoer« på deres profiler, for »nu har vi bygget noget op, og det har faktisk kostet blod, sved og tårer«, som en mor til en niårig udtrykker det, mens 11-årige Hannah fortæller om at øve sit smil foran spejlet.

Dertil kommer selve arbejdet med at lave indhold til sociale medier. Forskere taler om »digitalt børnearbejde«, når børn for eksempel bliver bedt om at lege med et bestemt stykke legetøj foran kameraet eller vise sit nyindrettede børneværelse frem. I januar udkom et spørgeskemastudie blandt 89 influencere fra Belgien og Holland, der viser, at 25 procent ugentligt bad deres børn om at deltage i sponsoreret indhold, mens det for 46 procent var månedligt. Deres børn brugte i snit lidt over en halv time på et opslag.

Indhold kan også bestå i, at spontane øjeblikke fra hverdagen bliver filmet af forældrene og lagt ud. Det kunne være turen i ladcykel til børnehave eller en god leg mellem søskende. I de tilfælde bliver børnene ikke instrueret i at optræde på en særlig måde, men til gengæld er det en bid fra deres virkelige liv, der bliver offentliggjort, og det giver en risiko for at krænke deres privatliv.

Men vi ved ikke så meget om konsekvenserne ved at være influencerbarn, fortæller adjunkt Anna-Bertha Heeris Christensen fra CBS, der har lavet feltarbejde blandt influencere. Det er svært at afgøre, om det er direkte skadeligt, før børnene er voksne og selv kan reflektere over deres opvækst.

»Men vi ved fra forskning, at mennesker har brug for privatliv,« siger hun.

»Vi har brug for et rum, der er vores eget. Det har en kæmpe betydning for vores velfærd og trivsel som mennesker. Og man kan godt argumentere for, at der her er nogle voksne individer, der går ind og inddrager børns privatsfære. Ikke kun ved at dele deres indre liv, men også de fysiske rammer i form af børneværelset og deres hjem.«

I skjul bag en emoji

Influencere er ikke blinde for den digitale verdens farer. Forskning viser, at de ofte forholder sig til flere af de nævnte risici og derfor også har forskellige strategier til at skærme deres børn. De fleste deler ikke adresse eller barnets skole. Nogle dækker børnenes ansigt med en emoji eller nøjes med at fotografere dem med ryggen til, så fremmede ikke kan genkende dem på gaden. De kan også frasortere følgere, der ser skumle ud, og mange stopper med at bruge deres børn, når de bliver gamle nok til at have en holdning. 

Men ifølge et studie blandt Instagram-mødre fra Belgien kan der være tendens til at overvurdere fordele og undervurdere ulemper ved at dele indhold med sine børn. Og den altoverskyggende fordel er ofte, at man som momfluencer kan trække sig fra det traditionelle arbejdsmarked og skabe et mere familieorienteret liv, fordi man så kan tjene penge på sin rolle som mor.

»Det er jo det, influencermarketing som arbejde bliver solgt på: Du kan bestemme over dit eget liv, du skal faktisk ikke lave andet end at være dig selv. Og du kan tjene rigtig gode penge,« siger Anna-Bertha Heeris Christensen.

For nogle influencere er det vigtigt at holde børnene ude af kommercielle samarbejder, så de kun optræder i små klip fra hverdagen. For andre er det lige omvendt – de filmer ikke deres børn til daglig, men beder dem gerne om at deltage i ti minutters promovering af en måltidskasse. Til dem hører Stine Billy, jurist og influencer med profilen jernmor, der har 42.000 følgere på Instagram.

»Det undrer mig, at den kommercielle hensigt bliver så udskældt,« sagde hun til debatten på Christiansborg, for ifølge hende kan reklameindholdet laves på en måde, der er fuldt gennemskuelig for børnene. De ved, hvornår kameraet tænder og slukker, og kan få løn for deres indsats.

»Det sker måske tre gange om året. Så tænder jeg min telefon og siger: Nu filmer vi. Og om ti minutter er kameraet slukket igen,« fortalte hun. »Så problemet er jo ikke så meget, om vi får penge for det. Problemet er alle de oplysninger, der bliver spredt.«

Mascha Vang er på samme linje. Hun var en af de første store danske influencere og har i dag 240.000 følgere på sin Instagram, der blandt andet handler om at passe heste med datteren Hollie.

»Hvorfor skal det være så kritisk, at børn er med i reklamer? Det øjeblik, hvor der er en kontrakt og et kamera, og man siger 'nu kører det', så ved de, hvad der foregår,« siger hun. »Det er alt det hjemme i stuerne, hvor barnet ligger og sover eller er på toilettet, og så tager man lige et billede, der i mine øjne er det farlige og svære.«

Omvendt er argumentet, at influencere lettere kommer til at overskride deres egne grænser, når der er penge involveret. Ifølge adjunkt Maja Sonne Damkjær, Aarhus Universitet, beder virksomheder i stigende grad om, at influencere bruger deres børn i kommercielt indhold, og under debatten på Christiansborg fortalte en influenceragent, at det ofte står i kontraktudspillet, at influenceren aldrig må slette det indhold, virksomheden har betalt for. Hvis barnet senere beder forældrene om at fjerne et opslag, kan det altså blive svært.

Anna-Bertha Heeris Christensen skrev ph.d.-afhandling om influenceres arbejdsvilkår, og hendes forskning peger på, at de har begrænset magt over deres arbejdsliv. Der er et hierarki med en virksomhed øverst, så et mediebureau, der laver reklamekampagner, derefter influencerbureauet og til sidst influenceren, der ofte ikke inddrages i den overordnede strategi eller får evalueringsrapporterne at se. Hvis de ved for meget om tal og taktik, bliver de måske dårligere til bare at være sig selv, lyder logikken. 

I sit feltarbejde så Anna-Bertha Heeris Christensen flere eksempler på, at influencerne havde svært ved at opretholde de grænser, de havde sat. De havde måske besluttet sig for at stoppe med at dele indhold om deres parforhold, deres børn eller særligt sårbare emner, men endte med at gøre det alligevel.

»Hvis man har en mental udfordring såsom angst, så ville nogle mene, at det var rigtig godt at blive derhjemme og passe på sig selv. Men for influenter er angst en rigtig god måde at formidle autenticitet på,« siger hun, og derfor dukkede emnet typisk op på profilen igen efter et stykke tid.

»Det er en adfærd, jeg karakteriserer som self-abuse, hvor du misbruger din egen sårbarhed til at påvirke din autenticitet, så du bliver et bedre brand. Alt, hvad der sker i dit indre følelsesliv, bliver en kommerciel mulighed. Og det er op til influenten selv at sige stop, for der er et marked, der skubber på.«

Baby pranks

Skal der så lovgivning til at beskytte influencernes børn? De to partier, der deltog i debatten på Christiansborg, Radikale og Konservative, har ikke gjort deres stilling op endnu, og influencerne er heller ikke selv enige.

»Jeg mener faktisk, at området er ret velreguleret,« sagde influencer Stine Billy, der mener, at vi skal huske forældrenes hensigt med at dele deres børn.

»Der er jo ikke nogen af os influenter, der har noget ønske om at kaste vores børn for løverne, uanset om det er store kommercielle virksomheder, eller om det er kriminelle og pædofile,« sagde hun.

»Jeg synes, der skal være noget lovgivning omkring det, fordi det jo ikke er alle, der vil deres børn det bedste. Det vil de fleste af os, men ikke alle,« siger Mascha Vang.

For selvom salen på Christansborg var fuld af engagerede, ansvarsbevidste forældre, så sladrer internettet om andre måder at fortolke forældreansvar på. Camilla Mehlsen, forfatter til Opmærksomhedstyveriet, fremhævede i sit oplæg den såkaldte cheese challenge, hvor forældre smider en skive ost i hovedet på deres baby for at se, hvordan barnet reagerer. Der findes et væld af den type baby prank videos.

Forbundet for Influenter & Bloggere lægger selv op til en blanding af »lovgivning, etiske retningslinjer og sund fornuft«, hvor lovgivningen skal sikre børn løn og ordentlige arbejdsvilkår, hvis de optræder i kommercielt indhold. Den model vil nok være lettest at gennemføre og håndhæve, fordi den kan læne sig op ad regler for børnearbejde i andre sammenhænge. Til gengæld indfanger den ikke etisk tvivlsomt indhold som baby pranks, medmindre de er deciderede reklamer, og den skærmer ikke mod inddragelse af barnets privatliv, hvis det sker i det generelle indhold på forældrenes profil.

»Man kommer let til kun at bebrejde mødrene,« siger Ylva Ågren. »Men jeg tror, hele samfundet har brug for større indsigt i, hvordan de digitale platforme virker, for de påvirker også, hvilke billeder der bliver spredt, og hvem der får synlighed.«

Martin Ruby, politisk chef for Meta i Norden, deltog også i debatten på Christiansborg. Meta er moderselskab for Facebook og Instagram, og Martin Ruby smed ikke ligefrem en redningskrans ud til influencerne. Platformene fjerner allerede rigtig meget indhold i form af trusler, hadtale, porno og cyberbullying, fortalte han. Derfor virker det ikke oplagt også at påtage sig den opgave at gennemgå forældres børnebilleder og vrage de upassende.

Han så det heller ikke som en løsning, hvis børn senere i livet kan bede Instagram om at fjerne de billeder, forældrene i sin tid lagde op.

»Jeg kan godt følge tanken, men man skulle vel tro, at man kunne snakke med sin mor og far og få dem til at fjerne det, i stedet for at man skal omkring jura og store platforme,« sagde Martin Ruby.

Fra hans synsvinkel er det en problematik, der håndteres bedst inden for familien, og sådan er der også influencere, der ser på det – at de selv er de bedste til at vurdere, hvad der er passende at dele.

»Man ser mine børns ansigter, men jeg viser kun de hyggelige, fantastiske, sjove stunder. Jeg fortæller ikke, hvis der er en, der har tisset i sengen eller er syg,« sagde Mie Isaksen, influencer fra Vejle med to børn og lidt over 100.000 følgere.

»Det er min måde at passe på mine børn, og der er vi jo allesammen forskellige.«