Vi har glemt Jamie Oliver, og det er ikke spor sært, for tv-kokken er død. I 90erne revolutionerede kokke som Oliver vores forhold til mad: Det foregik ved et komfur, hvor de tilberedte en ret og fortalte os hvordan. Programmet varede hen ad den tid, det tog at lave retten, og gik – efter nutidens standarder – meget langsomt. Men 90ernes tv-kokke inspirerede millioner til at gøre oprør mod fastfoodbølgen, vove sig ud i køkkenet for selv at prøve sig frem og i sidste ende få et sundere og mere sanseligt forhold til mad.

I dag er den tids tv-kok bemærkelsesværdigt fraværende på skærmen, og i stedet koger streamingtjenester over med mere letfordøjelige madprogrammer: Tag bare Netflix' populære Chef's Table, hvor retter flyder sammen i en monoton masse af dampende shoyu ramen, rygende streetfood og napolitanske pizzaer med perfekt boblende mozzarella lækkert skudt fra skiftende vinkler som en veleksekveret Instagram-story fra en yogaferie på Bali. Sådan lyder streamingtjenesternes opskrift på succes i dag: Vi seere bliver aldrig for alvor udfordret, bare tilstrækkeligt stimuleret til, at vi ser næste afsnit. Det fører til den endeløse reproduktion af »ren og skær uproduktiv, hypnotiserende underholdning«, der i det hele taget dominerer digitale medier i dag, skriver amerikanske Kyle Chayka i sin meget omtalte nye bog Filterworld: How Algorithms Flattened Culture.