I stearinlysets skær har Emily Salomon gjort klar til en stille stund med gaveindpakning. Der er vaniljekranse on the side og indpakningspapir og gavebånd i de samme jordfarvede toner, som hele stuen er holdt i.

»Ved ikke noget hyggeligere end at pakke gaver ind,« har hun skrevet under billedet, der ligger på hendes Instagram-profil og er en reklame for varehuset Ellos.