Opbrud. Asien, Rusland, Afrika og Sydamerika vil ikke længere have moden dikteret. Forbrugerne vil have tøj, der faktisk passer til deres kroppe og liv, og købestrejken fortsætter.
Modens nye atlas
På den ene forside efter den anden af modens glittede magasiner har man de seneste måneder mødt Adwoa Aboahs smukke, fregnede ansigt, således også på den første udgave af British Vogue under den nye redaktør, Edward Enninful. Han greb anledningen til at fejre mangfoldigheden på den britiske modescene under slagordet »Great Britain«, som Enninful elegant tvister til at betyde: stor nok til at rumme det hele! Alle etniske grupper, alle køn, alle versioner af det britiske.
Adwoa Aboah er med sin dobbelttydighed – lige britisk og afrikansk – det oplagte symbol på et skift, som endelig sker i moden efter at have presset sig på længe: Det er slut med, at Paris, London, Milano og New York dikterer Vestens mode for alverden. Det er slut med kun at bruge hvide kroppe til at vise tøjet. Det er slut med de evindelige reklamedrømme om et ubekymret liv i den hvide overklasse. Og hvis nogen straks får lyst at råbe »politisk korrekthed« efter dette gigantiske nybrud i en af verdens største industrier, må man roligt oplyse dem om, at der er langt større kræfter på spil.
Del:

