Konservativt. Partiets sjæl er udfordret, men Søren Pape Poulsens post er ikke truet på det forestående landsråd. Man kan ikke finde den oplagte afløser.
Det lave C
Den genstridige Pernille Weiss hører til Søren Pape Poulsens mindre problemer. Sagen Weiss vil naturligvis blive ordnet, så De Konservatives siddende medlem af Europa-Parlamentet er færdig, når partiet om et par uger samles til landsrådsmøde i Herning Kongrescenter.
Med en enkelt trodsig vælgerforening bag Weiss’ kandidatur får udmålingen af hendes skæbne karakter af en tillidsafstemning til Pape, som han vil vinde stort og overbevisende. Spændingen knytter sig alene til, hvordan der skal eksekveres. Partiets ledelse vil overlade det til partiets vanlige dirigenter, Birgit Aagaard-Svendsen og Dan Terkildsen, at beslutte afstemningsformen.
Del:




