Det er da en speciel følelse, konstaterer Nafisa Fiidow tørt: at vågne en dag i sit liv som minoritetsdansker, se nyeste indslag i danskhedsdebatten og konstatere, at man er blevet reddet af Morten Messerschmidt.

»Det siger lidt om, hvor debatten er nået hen,« siger den 29-årige dansk-somalier og smider sig i sin grå sofa. »At jeg skal sige tak for, at politikere ikke abonnerer på raceteori.«