Selv i denne offerets tid tænker de færreste nok på heksen i Fyrtøjet, H.C. Andersens eventyr, hvor den ækle (H.C.s ord, ikke mine) kvinde hjælper en soldat med at blive rig. De laver en aftale, der involverer tre hunde og en lighter, men selvom heksen overholder sin del, ender soldaten med at hugge hovedet af hende. »Der lå hun!« står der bare, og så drager soldaten ellers videre mod prinsessen og hele kongeriget.

Men hvad har den stakkels dame gjort? Hvad har nogen af de monstre gjort, som vi lystigt slår ihjel i vores eventyr uden at tænke på, at de nok har venner og familie, der vil savne dem? Hvorfor er vi ikke sødere ved monstrene, prøver at forstå dem? Det er spørgsmål, som 33-årige Rasmus Daugbjerg, vinder af Weekendavisens Majprisen, stiller i sine dunkle, dybe romaner, der låner fra folkeeventyr, sagn og skrøner.