I denne uge afholdes Eurovision 2026 i Wien. I Israel er sangkonkurrencen en af kulturkalenderens største begivenheder, og det meste af landet vil sidde klar til at følge slagets gang fra første tone.

Det kommer folk nok i mindre grad til i Holland, Spanien, Slovenien, Irland og Island. De fem lande har besluttet sig for at trække sig fra årets Eurovision, fordi det på et hemmeligt og ekstraordinært møde i European Broadcasting Union i december blev besluttet, at den jødiske stat skal have lov til at stille op. Det trods et væld af krav om boykot af Israel oven på landets krig mod Hamas i Gaza.