Dagen ifølge Søren K. Villemoes

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Godeftermiddag, kære læser

I år er det ti år siden, at Europa oplevede flygtningekrisen, hvor cirka en million mennesker satte kurs mod vores kontinent. Og her ti år efter mærker vi fortsat de sociale, økonomiske og politiske konsekvenser af denne asylmigration. Indvandring var det altoverskyggende emne, der afgjorde de fleste valg i Danmark fra 2001 til 2019. Og alt peger i retning af, at emnet også kommer til at spille en afgørende rolle ved adskillige valg i Vesten i enhver overskuelig fremtid.

I USA var tilstrømningen af asylansøgere og inflation de to emner, der optog vælgerne mest ved valget i november. Og spørger man de tyske vælgere, der skal stemme til februar, er økonomi og indvandring ligeledes øverst på listen. Overalt ser man synet på indvandringen og dens konsekvenser blive tiltagende negativt. For blot et par år siden var andelen af briter, der så de sidste ti års indvandring som positivt, negativt eller begge dele, nogenlunde ligeligt fordelt. I dag er andelen, der ser den som negativ, stukket af og er nu dobbelt så stor som den andel, der har et positivt syn.

1. Rystende voldsepisoder

Midt i denne voksende pessimisme rystes befolkninger i flere europæiske lande af en række grusomme voldsepisoder, der kun forstærker tendensen. I onsdags angreb en afvist asylansøger fra Afghanistan en børneflok, der var på udflugt med deres børnehave i den bayerske by Aschaffenburg. En toårig dreng og en 41-årig forbipasserende mand, der forsøgte at gribe ind, blev stukket ihjel.

Angrebet er blot det seneste i en række uhyggelige episoder i byer som Mannheim, Solingen og Magdeburg, der gennem det seneste år har rystet tyskerne. Disse forbrydelser er blevet begået af flygtninge og har samlet kostet 12 mennesker livet. Det vil utvivlsomt spille en rolle ved valget 23. februar.

I Storbritannien blev den såkaldte »Southport-killer«, den 18-årige Axel Rudakubana, i går idømt 52 års fængsel for i juli sidste år at have knivdræbt tre små piger på seks-ni år, der var til dansetime i den nordengelske by Southport. Mordene affødte en række voldelige protester i adskillige nordengelske byer. Rudakubanas forældre er indvandret fra Rwanda.

2. Folkedrabsanklager

Folkedrab var et ord, der fyldte meget i 2024. Det skyldtes især det forhold, at Sydafrika indbragte en sag ved den internationale domstol, ICJ, der anklagede Israel for at have begået netop dette mod palæstinenserne i Gaza. Og på det sidste har vi så fået vores egen hjemlige folkedrabsanklage. Den kommer fra den grønlandske regering, hvis formand, Múte B. Egede, siden december har anklaget Danmark for at have begået et folkedrab på den grønlandske befolkning, da man i 1960erne og 1970erne udførte en kampagne for at få grønlandske kvinder til at bruge spiral. Cirka 4.500 kvinder fik opsat spiral, men det var tilsyneladende ikke altid med patienternes samtykke eller viden.

Anklagen om folkedrab vil Tom Høyem ikke have siddende på sig. Han var Danmarks sidste grønlandsminister i årene 1982-87 og går i dagens Berlingske til modangreb. »Det er intellektuelt uhæderligt og underlødigt, når politikere ser det hele under et og bare siger ‘overgreb’ eller ‘folkemord’,« lyder det blandt andet fra den tidligere centrumdemokrat, der tværtimod opfatter spiralkampagnen som noget af det bedste, der er sket for Grønland.

3. En porøs koalition

Vi skal ikke glemme Donald Trump, der ganske undtagelsesvis har spillet en lille rolle i dette nyhedsbrev. Verdens rigeste mand, Elon Musk, bliver af mange opfattet som en af Trump-administrationens mest indflydelsesrige medlemmer. Og det er en farlig rolle at have. Hvis man kommer til at fylde mere end præsidenten, eller endnu værre: Hvis folk får den opfattelse, at man har mere at skulle have sagt end ham, så plejer ens dage som medlem af Trumps inderkreds at være talte. Det kan den tidligere Trump-rådgiver Steve Bannon skrive under på. Da medierne i 2017 beskrev ham som »hjernen« bag Trump, var det begyndelsen på enden for Bannon.

I onsdags skrev Musk på X, at der ikke var den nødvendige finansiering bag et af Trumps store initiativer, det såkaldte Stargate Project, der skal investere 500 milliarder dollar i kunstig intelligens. Denne offentlige desavouering har affødt ophidselse internt i Trump-administrationen, hvor flere anonyme ansatte nu kritiserer Musk og anklager ham for illoyalitet. Det minder os om Trumps første embedsperiode, der var en sand kavalkade af interne konflikter og anonyme udtalelser til pressen.

MAGA-koalitionen har mange indre modsætninger og er kun forenet i deres støtte til Trump. På den ene side består den af nationale populister, der, som førnævnte Steve Bannon, ønsker at beskytte en særlig amerikansk kultur mod ydre påvirkning, forsvare amerikanske arbejdspladser mod pres fra frihandel og trække USA væk fra international politik, der ikke direkte gavner landet. På den anden side består den af den absolutte top i erhvervslivet, der har stærke interesser i samhandel og fortsat indvandring af højtuddannet arbejdskraft.

Allerede inden Trumps indsættelse var der splid mellem disse to lejre i spørgsmålet om arbejdstilladelser til primært indere. Musk vandt den runde. Spørgsmålet er, om han også vil vinde de næste runder, og hvor længe denne porøse koalition kan holde sammen. Indtil videre har Trump offentligt forsvaret Musk.

Tak for at læse med og god weekend!

Med venlig hilsen
Søren K. Villemoes