Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Godeftermiddag i konkurrencestaten. Den sirlige konstruktion her til lands, hvor stat, erhvervsliv og borgere lever lykkeligt sammen i en højoptimeret ménage à trois, som udspiller sig på det, vi har lært at kalde arbejdsmarked.

For »det vigtigste er at have et arbejde«, som vores statsminister har sagt: »Alle skal arbejde.«

Det handler dagens nyhedsbrev om.

Dagen ifølge ...

Hver dag giver Weekendavisens skribenter et personligt perspektiv på dagens og tidens mest bemærkelsesværdige historier. Tilmeld Dem nyhedsbrevet her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

1. Endometriose

Tophistorien på DR i dag er, at hver tiende menstruerende kvinde i Danmark lider af sygdommen endometriose, som giver voldsomme smerter under menstruation og ofte også under sex og toiletbesøg. Og det var altså hver tiende!

Det er sådan set noget, læger (og kvinderne selv) har vidst og talt om i årevis – så hvorfor er det en historie lige nu? Jo: arbejdskraft.

»Det er selvfølgelig et kæmpe problem, at så stor en del af arbejdsstyrken lider af en potentielt invaliderende sygdom,« som Peder Søgaard-Pedersen fra Dansk Industri siger til DR.

Det begyndte i Davos sidste år, hvor McKinsey udgav en rapport om, hvor mange penge man kan tjene på kvinders sundhed. Om et par uger holder Dansk Industri en konference om præcis det samme. Sådan går det, når alle-alle-alle i et land har et job. Så må man pludselig tænke nyt for at optimere arbejdsstyrken. Så er kvindekroppen pludselig allieret med kapitalismen og velfærdsstaten.

Hvad bliver det næste? At det pludselig også kan betale sig at få handicappede og stofbrugere i job …?

2. Novocountry

Mere medicinnyt fra konkurrencestaten: I går kom Novo Nordisk med regnskab for 2024: 101 milliard kroner i overskud efter skat, 21 procent mere end i 2023.

Novo blev nævnt ved navn 31 gange i den forrige økonomiske redegørelse af dansk økonomi, så velfærdsstaten siger pænt tak til de overvægtige amerikanere – knap 60 procent af salget foregår nemlig i USA. Engang solgte vi bacon, nu sælger vi medicin mod bacon.

Administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen præsenterer årsregnskabet hos Novo Nordisk. Foto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix
Administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen præsenterer årsregnskabet hos Novo Nordisk. Foto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix

Men hvad med handelskrig? Hvad med, at direktøren for Novo-konkurrenten Eli Lilly sidder og spiser middag med Trump?

Tjo, sagde Novo-chef Lars Fruergaard Jørgensen i går til DR, der er da »en lidt forandret geopolitisk verden«, men det skal nok gå, for Novo bygger fabrikker i USA, »og det tror jeg passer meget godt ind i den nye administrations ambitioner«.

Vi må se.

En sjov lille sidehistorie er i øvrigt, at Fruergaards egen årsløn er faldet fra 68 millioner kroner til 57 millioner. Blandt andet fordi Novo ikke har nået sine DEI-mål om diversitet og inklusion – der er ikke 45 procent kvinder i ledelsen, men kun 42 procent. Er det vibe-shiftet igen? 

3. Farvel til jobcentrene

En anden kæmpenyhed i konkurrencestaten er, at hele beskæftigelsesområdet nu skal laves om. Jobcentrene skal lukke, farvel til 3.500 sagsbehandlere og 500.000 tvungne samtaler med arbejdsløse borgere. Det forstår man jo godt, hvis man ihukommer historier som den her, som Berlingske skrev for et par år siden: Jobcentrene i København har ikke henvist én eneste ledig til et job de seneste to år: »Jeg er fuldstændig rystet«.

Beskæftigelsespolitik er konkurrencestatens universalmiddel: på en gang socialpolitik, økonomisk politik og erhvervspolitik. Så hvad skal der så ske med den »aktive arbejdsmarkedspolitik«, som det hedder? Alt det, vi elsker at hade – jobprøvning, dagpenge- og rådighedsregler – alt det, som reddede velfærdsstaten fra sig selv dengang i 80erne, hvor landet optog lån, for at folk kunne være på dagpenge i otte år. Jo, det skal kommunerne nu til at tage sig af, ser det ud til. Forhandlingerne begynder om lidt hos beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

4. En taberskat for tabere

Hver gang finansminister Nicolai Wammen (S) har åbnet en skuffe de sidste par år, har han fundet en milliard. Råderummet, mand! Fordi alle-alle-alle i det her land nu har job, og fordi folk strømmer til fra udlandet for at arbejde her, har vi kunnet få det hele på én gang: skattelettelser, oprustning, kræftpakker, arnepension, sosu'er. Arbeit macht politik meget let.

Indtil nu.

For tre-fire procent af BNP til Forsvaret hvert eneste år er i en helt anden størrelsesorden, nu skal vi finde rigtige penge. Men det skal ikke være »en krigsskat«, som mange ellers taler om, lyder det fra de endometriosebekymrede mænd i DI. Højere skat er »en taberstrategi«, siger direktør Lars Sandahl Sørensen. Det samme mener Lars Løkke Rasmussen (M), og Lars’erne foreslår i stedet, at det offentlige sparer.

»Et effektiviseringskrav til det offentlige på en procent om året i ti år,« mener DI.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) og Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri. Foto: Ida Marie Odgaard, Scanpix
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) og Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri. Foto: Ida Marie Odgaard, Scanpix

Så havde alle i konkurrencestaten alligevel ikke de samme interesser. Så må vi se, om pædagoger og endometriosepatienter ikke kan finde nogle milliarder.

Imens kunne man nævne, at regeringens skattelettelser for ti milliarder kroner om året lige har fået effekt. Så hvis man nu er ansat som … ja, det kunne være som politisk konsulent i DI til 55.000 om måneden, får man nu udbetalt godt 500 kroner mere om måneden.

Man kunne også minde om, at formueskatten er væk, selskabsskatten er faldet, arveskatten reduceret, pensionsafkastskatten faldet, topskatten sænket, skatten på at overdrage virksomheder til ens børn er sænket … Vi har ikke ligefrem været nogle tabere de sidste par årtier.

Således kom vi gennem dagens historier – næsten uden at nævne Trump. Hav en god og ikke mindst effektiv arbejdsdag, jeg er tilbage i morgen.

Alt godt
Christian Bennike