Budskabet fra Butja

DET er ikke første gang, vi ser billeder af civile ukrainere, myrdet af russiske soldater. Allerede 28. februar så vi fotografiet af den døde seksårige pige med lyserød frakke og sort hårelastik, dræbt af et angreb på et boligområde i Mariupol. Eller fotografiet af en højgravid kvinde, der bæres ud af et udbombet hospital, før hun og barnet senere dør. Vi ved, at Rusland skyder mod boliger, hospitaler, skoler, indkøbscentre. At dræbe civile er kernen i den militære strategi. Men det, der er sket i Butja, er alligevel anderledes.

ER billederne forfærdelige, er de nødvendige at se på. Butja er en lille by nord for Kyiv, der gennem årene er vokset sammen med hovedstaden. En forstad med beboelseskvarterer, fyldt med helt almindelige mennesker, der først i marts kom i vejen for Ruslands overfald på Ukraine. Efter hårde kampe med store russiske tab fik en brigade kontrol over byen. I løbet af nogle uger i marts myrdede, voldtog og torturerede de forsvarsløse civile. Mænd er fundet bagbundet og henrettet, kvinder voldtaget og brændt, uskyldige mishandlet og derefter myrdet, skudt eller kørt over af kampvogne. Børn er ikke blevet sparet. De fleste er smidt i en massegrav. Andre er efterladt på gaden i ugevis, i baggårde eller kældre. Der er nu fundet knap 300 ofre for disse uhyrligheder.