De første beskeder tikkede ind på telefonen natten til fredag.

Israel havde indledt sit angreb på Iran. Nu blev alle advaret om, at en sværm af iranske droner var på vej mod Jerusalem. Jeg stod ude på terrassen, kiggede op mod himlen og ventede på det uundgåelige. Missilerne lyste op på nattehimlen, så man ikke kunne være i tvivl. Underligt nok følte jeg mig ikke bange først – måske fordi det hele stadig føltes så uvirkeligt.