Blot to dage efter Hamas' terrorangreb den 7. oktober 2023 erklærede Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at han ville transformere Mellemøsten. Dengang forstod ingen rigtigt, hvad han mente. De fleste tænkte, at det blot var bombastisk retorik fra en leder, hvis land var ramt af en ufattelig tragedie.

20 måneder senere er Netanyahus mål tæt på at blive opfyldt. Israels krigserklæring mod Iran ses nu som det afgørende slag mod den såkaldte modstandsakse.