De fem bedste bøger lige nu

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens litterære nyhedsbrev 'Bogligt begavet'. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Forleden talte jeg med en kvinde, som skriver noget af det mest interessante litteraturkritik, jeg har læst længe. Naomi Kanakia hedder hun, og hun har en blog ved navn Woman of Letters, hvor hun blander egne små fiktive historier med for eksempel et kritisk essay om læseklubber, en grundig gennemgang af gamle dages populære amerikanske magasiner eller en introduktion til novelleforfatteren O. Henry.

Hendes store, ja, næsten religiøse projekt er at promovere det, hun kalder De Store Bøger, altså den klassiske vestlige kanon plus en del store værker fra resten af verden. Umiddelbart et usædvanligt valg, fordi hun kan klassificeres som i hvert fald lidt woke – en brun transkvinde, der hader Trump og ikke gider læse transkritiske bloggere – og det er ikke typisk en gruppe, der går så meget op i døde hvide mænd og deres døde hvide bøger. Men det gør hun altså! 

Og hun skriver om det på en enormt vidende, uhøjtidelig og, heldigvis, apolitisk måde. Forhåbentlig kan man læse mit interview med hende inden så længe, og inden da har jeg to gaveabonnementer på hendes blog, man kan få af mig, hvis man skriver på msre@weekendavisen.dk. Ellers kan man gratis modtage hendes nyhedsbrev, og det vil jeg anbefale alle litteraturelskere at gøre.

Her kommer den sidste måneds bedste bøger, som anbefalet af vores egne vidende, uhøjtidelige og apolitiske skribenter.

1. Kronisk ironisk

Hella Joof har skrevet en roman, og den er både sjov og syret. En relativt plotløs fortælling om en kvinde af en vis alder, der har fået nok; en genre i vækst, som Linea Maja Ernst bemærker. I sin verdensforsagelse møder kvinden en stemme, en María, som hun diskuterer med og kvalificeret jamrer til.

Joof er en Gen Xer, generationen, der kritiseres for aldrig at have glemt 90er-ironien, men i Hvorfor er lykken bliver humoren rehabiliteret som den deprimeredes redningsplanke og en opbyggelig tilgang til en ond verden. 

Dejligt, at noget fra 90erne stadig kan bruges; et årti, der i dén grad oplever en shitstorm og har brug for en god forsvarsadvokat. Nogen ledige?

Giv den som gave til: en, der nærmer sig overgangsalderen og ikke er glad ved tanken

Hella Joof: Hvorfor er lykken

2. Pakketilbud

Med inflation og de stigende priser på oksekød er det godt i det mindste at få noget for pengene, når man køber en bog. For eksempel et kortspil ud over selve værket. Sådan har forfatter Ursula Andkjær Olsen og kunstner Sophia Kalkau i hvert fald gjort med deres seneste værk, Transformationsmanualen/Æsken med forvandlinger, som Lars Bukdahl kalder digterisk stærkt og egensindigt. Andkjær Olsen har skrevet digtene, og Kalkau står for kortene, der selvfølgelig også er svære at blande.

Faktisk mener Bukdahl, at Andkjær Olsen er så god, at hun burde være kommet med på den nyeste gymnasiekanon, der tilsyneladende kun har præmieret afdøde forfattere. Og så sammenligner han hendes originalitet og ambition med Inger Christensens. Det lyder jo som et godt tilbud. 

Giv den som gave til: en feministisk tilbudsjæger

Ursula Andkjær Olsen og Sophia Kalkau: Transformationsmanualen/Æsken med forvandlinger

3. Døden i Ferrara

Jeg har set, at mange i dag finder nye bøger ud fra bestemte vibes, altså en stemning, en fornemmelse. Så her lidt stikord om stemningen i Giorgio Bassanis mellemkrigsroman De guldindfattede briller fra 1958, nu oversat til dansk: støvet, italiensk, smøger i biografen, badeferie i august, sladder, klaustrofobi, hårde machokrammere.

I centrum står lægen Athos Fadigati, en rigtig Gustav von Aschenbach, som Kathrine Tschemerinsky skriver, en fuldborgerlig samfundsstøtte, der tragisk nok ikke kan udleve sin seksualitet offentligt i byen Ferrara. Han er en slags lidelsesfælle for den jødiske fortæller, der også mærker jorden brænde under sine fødder i takt med fascismens fremvækst.

Giv den som gave til: typen, der kalder Italiens hovedstad for Roooma med rulle-r

Giorgio Bassani: De guldindfattede briller

4. Postpunker i Vejle

Måske skyldes det mit traume fra barndommen, hvor alle kunne synge »Jutlandia« og »Kvinde min« udenad undtagen mig, men jeg har altid ment, at Kim Larsen var overvurderet.

Næ, kig hellere til bandet Olesen-Olesen efter gode folksy melodier og de bedste dansksprogede tekster, oftest bittersøde og evigt midaldrende, for eksempel i numrene »Mit job«, »Sådan skulle livet altid være« og »Alle linier er optaget«. Forfatteren er Peter H. Olesen, der også skriver romaner og digte, senest om at være postpunker i 1980ernes (formentlig) Vejle.

Purung maskulin følsomhed i en melankolsk komedie, sådan beskriver Lars Bukdahl Olesens De sortklædte, som nok helst skal læses med musikken i baggrunden.

Giv den som gave til: en, der er lidt for glad

Peter H. Olesen: De sortklædte

5. Åndløs oprustning

Den store norske udgivelse – nu tilgængelig på dansk – i disse dage er stjernejournalist Åsne Seierstads Ufred, der går bag fjendens linjer, ind i et forstemmende og paradoksalt Rusland. Vold flyder gennem landets historie, men de russere, Seierstad taler med, byder hende varmt indenfor til hjemmebrændt brændevin. For dem er en snak med en journalist et velkomment afbræk i en grå hverdag, som Seierstad fortæller Ole Nyeng.

Vi må prøve at forstå russerne, siger hun, selvom man ifølge en kendt talemåde kun kan gøre det med hjertet, ikke forstanden. Og selvom deres version af åndelig oprustning ikke er noget at råbe hurra for.

Giv den som gave til: alle, der skal i krig

Åsne Seierstad: Ufred

Det var alt for denne gang – og er De kommet så langt, hvorfor så ikke også købe en billet til Weekendavisens allerførste bogklub. Vi taler med Liv Helm om hendes selvbiografiske Hvis du er bange, så ryk tættere på, og det bliver hyggeligt, intimt og forhåbentlig øjenåbnende. Jeg glæder mig i hvert fald!

De kan også glæde Dem til næste nyhedsbrev, en særligt udvidet juleudgave med så mange gode titler, at intet familiemedlem mangler en hård pakke under træet. Alle kan skrive sig op til at modtage nyhedsbrevet lige her.

Præjulede hilsner
Marta Sørensen