Serveret. Man skal da også gøre alting selv. Heldigvis er granola virkelig et low risk/high reward-foretagende.
Yndlingsmysli og syrensirup
Velkommen til Serveret: Weekendavisens ugentlige madklumme, hvor avisens skribenter går i køkkenet og afprøver både udbredte og oversete råvarer, finpudser nedarvede opskrifter og kvalitetstjekker tidens virale livretter.
Hvis der er noget, der kan gøre mig fuldstændig first-world-problems-ude-af-proportioner-ud-af-kroppen-rasende, så er det udvalget på myslihylderne i supermarkedet. Der er altid 5.000 muligheder, hvoraf alle er forkerte. Kombinationerne af ingredienser er altid lidt ved siden af. Blandingerne er for søde og for dyre, står og harskner af moralsk tvivlsom palmeolie, og der er rosiner i det hele.
Der er ikke noget objektivt galt med rosiner, de er bare blevet associativt ødelagt af at blive brugt som erstatning for slik – en sund snack – noget, man spiser i stedet for noget, man har lyst til, og følgelig har de en bismag af skuffelse. Måske finder man en blanding med dadler i, men så er det sammenlagt halvanden procent af indholdet. Og så er det sikkert i kombination med kokos eller sesam eller noget andet, man hellere skulle have puttet i en nudelsalat. Og så er der altid alt for mange havregryn i forhold til de sjove ingredienser.
Nå. Men en hurtig og nem måde at føle sig som et overmenneske, der tager hånd om sin egen skæbne, er at lave sin egen granolablanding, hvor alle ingredienser passer en. Smagen af frihed og handlekraft. Og pistacienødder. Desuden er det (hvis man kan styre sig) billigere – og nogle virkelig lette blærepoint, hvis man har gæster til morgenmad. Så kan De underholde med, at mysli etymologisk kommer fra det schweizertyske Müesli, som er en diminutiv (altså en kæleform) af Mues, som betyder »mos« eller »æltet masse«. En lille nuttet masse, simpelthen. Granola er etymologisk sat sammen af grano, italiensk for »korn« og så det såkaldt kommercielle suffix -ola, som man kan tilføje ord for at gøre dem til brands – for eksempel Motorola.
Granola er det engelske ord for mysli, men betegner også en forskel: at mysli er »rå«, mens granola er bagt sød og sprød i ovnen. Det er det, vi skal.
TÆND OVNEN på 150 grader – så blandingen bliver tørret og ristet, men ikke branket.
Man har en base af havregryn (men det kunne være andre slags gryn – tag forbi en helsekostbutik, og forelsk Dem. Kunne man bruge boghvede? Rugflager?). Lad os sige 500 gram.
Men det er vigtigt, at grynene ikke, som i supermarkedet, fuldstændig dominerer blandingen. Så man skal unde sig selv en luksus og shoppe alle de nødder og kerner, man kan lide, og lade blandingsratioen være i deres favør. Det kunne være stabile helte som mandler, valnødder og græskarkerner eller divaer som pistacie- og cashewnødder. Macadamia eller pekan, hvis man er rigtig fancy – eller røgede mandler, hvis man er lidt sindssyg og spændende. Af nødder og kerner tilsættes 600 gram og blandes med grynene.
Tilsæt krydderier. En skefuld kanel, halvt så meget kardemomme, vaniljesukker. Kunne man være så fræk at tilsætte chaiblanding? Og salt, selvfølgelig! Og fordel blandingen i en dyb bradepande beklædt med bagepapir.
Bland en til halvanden deciliter olivenolie (eller smagsneutral olie, hvis man er en kylling) med enten ahornsirup, honning eller lys sirup – prøv Dem frem, og se, hvor sødt eller savoury De foretrækker, og vend det i blandingen. Jeg synes, der skal være lidt mindre sødt end olie, men cirka halv-halv.
Jeg vil helst have sødmen fra tørret frugt. Tranebær – synes jeg – er overvurderede. Rosiner har vi talt om. Dadler og figner er vidunderlige. Eller hvad med abrikos? Min datter spørger, om man kan få tørrede kirsebær – og det bakkes op af min unge kollega, som husker en særlig rigtig barndomsmysli med kirsebær fra Italien. Beregn 200 gram tørret frugt, eller som det behager. Man kunne også inkorporere tørrede rosenblade, omend selv jeg kan høre, at det begynder at blive skingert i sin lækkerhed. Men fyr den dog af.
Man bager gryn og nøddeblandingen, til den er gylden, og vender rundt i den undervejs. Måske 20 minutter, måske en lille halv time. De sidste fem minutter (som det kræver lidt gefühl at time, men det kan ikke gå rigtigt galt) tilsættes hakket tørret frugt.
Tag granolaen ud, lad den køle af, og bryd ned i mindre stykker – enten chunky eller helt granuleret. Det kan holde sig i en lufttæt beholder, men som Frederikke Legaard skriver i sin Kogekunst: Lav hellere mindre portioner, så olien ikke står og harskner.
Server med den slags surmælksprodukt, De foretrækker. Jeg veksler mellem bubbly kefir og tiprocents græsk yoghurt (jo, ti procent!), helt fed og silkeblød. Lige denne tid på året ville jeg supplere med noget så dekadent (men nemt!) som syrensirup. Pluk en tre-fire udsprungne blomsterklaser dagen inden, og få nogen til at hjælpe med at nippe de smukke aromatiske blomster fra, så der ingen bitre grønne stilke kommer med og forstyrrer smagen. Fem deciliter vand og fem deciliter sukker bringes i kog og simrer, tilsæt syrenblomsterne, tag gryden af varmen, og lad dem stå og trække i tre-otte timer (smag undervejs). Hæld siruppen gennem Deres mest finmaskede si, og det var det. Dryp over yoghurt – og bland i drinks. Ambrosisk!
