Serveret. Mindre kød, og mere korn, smør, rødder og frugt, lød det fra Dr. Hindhede under Første Verdenskrig. Helt forkert var han ikke på den.
Om margarinemænd og prinsessebuddinger
Det var til et guldbryllup i et forsamlingshus i Vestjylland, at jeg kom til at sidde skråt over for en ældre herre i åbenstående skjorte og en tung kæde om halsen, som på et tidspunkt begyndte at tale om margarine. Der havde været noget hårdt, lidt krigerisk over ham. Men da talen faldt på det smørbare produkt, som blev opfundet af en fransk kemiker i 1860erne på opdrag af Napoleon 3., blev han nærmest blid og henført.
»Jeg prøvede engang, bare for forsøgets skyld, at stege en frikadelle i rigtigt smør, men jeg måtte smide den i skraldespanden,« sagde han hånligt, og forklarede, at den smørstegte frikadelle var blevet overtrukket af en vammelsød hinde af, ja smør. Så prøvede han med olivenolie. Det var lidt bedre, men ikke godt nok.
Del: