»Tre møder allerede, det er vanvid«, siger en mand med sved på panden ved åbningen onsdag af Art Basel, anset for at være den vigtigste internationale kunstmesse. Den har i hvert fald vokseværk, for det begyndte i Basel i 1970, men nu skal man også til Miami, Hongkong, Paris og næste år Doha i Qatar, hvis man skal have det hele med. Kunsten går derhen, hvor pengene er.

Dagen før har den venezuelansk-amerikanske kunstner Alex Da Corte pustet en gigantisk udgave af frøen Kermit op på Vendôme-pladsen foran det berømte hotel Ritz.