Roseceremoni. Han glemmer bukserne, hun husker alt andet. Lever vi i det nye årtusindes nyfortolkede 1950ere? Christina Hagen rapporterer fra frontlinjen i krigen mellem kønnene.
Kunsten at begære en mand

Illustration: Maximilian Bauer
Var det et forvarsel, da billederne af de noget dystre gulstensblokke gled henover skærmen i Gift ved første blik?
Skilsmissestemningen var i hvert fald slået an, og jeg fornemmede, at det ikke ville ende godt oppe i den enlige fars lejlighed. Vidunderligt positive og smukke Lasse boede jo så der med »sine piger«, og guderne skal vide, at han havde stået på hovedet for at vise dem, at de betød alt for ham. Børnetegninger, legetøj og hjemmelavede dippedutter i alle tænkelige farver rumsterede på bordet og i reoler akkompagneret af usorterede papirer. Også små sjove statements om kaffe og golf havde fundet vej til køkkenvæggen i forsøget på at gøre dagene lidt hyggeligere.
Del:


