Portræt. Millioner verden over vil lørdag lade sig underholde af det prægtige show, som kong Charles 3.s kroning vil være. Men når guldstøvet har lagt sig oven på det seneste afsnit i Windsor-føljetonen, står den nye regent over for en enorm opgave med at vende monarkiets nedadgående popularitets- og relevanskurve.
Kongeprøven
LONDON – Hestene er spændt for kareten, og kusken sidder afventende på det høje kuskesæde i sin elegante røde velourjakke. Hans kollega stryger beroligende de to hvide hopper på halsen, så de ikke lader sig skræmme af den larmende flok fotografer og journalister, der pludselig begynder at røre på sig.
»Kongen kommer,« råber en fotograf og retter linsen mod den uniformsklædte kong Charles 3., der med et høfligt nik og et lille vink skridter forbi pressen hen til sin dronning, som venter tålmodigt ved kareten iført hvidt skrud, mørkeblåt ordensbånd og med diadem i det karakteristiske askeblonde hår.
Del:


