Stedet, man kommer fra, har ikke nogen begyndelse, men det har det andet sted.

Mit andet sted er Israel, og jeg var fire år gammel, første gang jeg kom dertil. Jeg husker et lavendelfarvet Polly Pocket-hus, som skulle holde mig beskæftiget på mit livs første flyrejse. En blå og hvid kjole, jeg fik på, da vi skulle fejre landets uafhængighedsdag på pladsen i Tel Aviv, hvor en premierminister blev skudt tre år senere. At få lov til at sidde ved køkkenbordet og spise suppe med gule croutoner. Synet af unge mænd og kvinder med geværer. Følelsen af at gå gennem græs på vej fra en kibbutz-spisesal efter solnedgang, vel vidende at der kunne være slanger.