Kødhakker. René Redzepi har i årevis tæsket sine ansatte, det er den største danske kulturskandale i årtier. Hvor er forargelsen og selvransagelsen?
Kongens fald
En aften i 2011 opdagede René Redzepi, at en medarbejder på Noma havde efterladt et lille pincetmærke på et blomsterblad, der skulle anrettes på en tallerken til en gæst. Det gjorde mesterkokken så rasende, at han pressede medarbejderen op ad væggen og slog ham to gange i maven.
Det er en af de anonyme fortællinger om den danske mesterkok og Noma-ejer, som The New York Times offentliggjorde i weekenden. Avisen har talt med intet mindre end 35 tidligere ansatte på Noma, 30 af dem fortæller, at de har oplevet Redzepi være voldelig mellem 2009 og 2017: Han har stukket ansatte med en stegegaffel, slået dem i ansigtet og på kroppen, ydmyget dem og truet med at få dem og deres familier smidt ud af landet.
Del:



