Da jeg var 14, var mit hedeste ønske at veje under 45 kilo. Jeg vejede omkring 56 kilo, da jeg begyndte at sulte mig, og på lige under et år kom jeg ned på 47 kilo. Når jeg tænker tilbage på det år, husker jeg det, som om jeg altid var vred, at min familie ikke kunne holde mig ud, og at hvis jeg bare kunne få lidt tydeligere brystben, så ville alt være bedre. Når udsultningen var bedst, følte jeg mig uovervindelig, og når det var værst, vågnede jeg med hjertebanken og følelsen af, at jeg skulle dø.

De gange, det skete, trøstede jeg mig med, at jeg på ingen måde var særlig usund. Hvad end jeg oplevede af faresignaler, var jeg ikke i fare. Jeg var jo stadig større, mere fedtholdig, end mange af de kvinder, jeg nærstuderede i det ugentlige Se og Hør: Nicole Richie, Kate Moss, Mary-Kate og Ashley Olsen.