Desillusion. Modeugens fortyndede modeller er bare endnu et eksempel på, at 2010ernes spæde optimisme og forandringsvilje bliver vendt ryggen. Med god grund, måske.

Brudte illusioner

Alle går rundt og taber sig. Hvad enten det er verdensstjerner som sangerinden Ariana Grande eller hjemlige stjerner som influenceren Emili Sindlev, så er jeg begyndt at se brystben og andre kropslige hulrum, som jeg ikke har set siden min ungdom i 00erne. I forbindelse med den netop overståede modeuge i København kunne man læse direktør for modeugen Cecilie Thorsmark udtale sig til DR, at modellerne på catwalken var tyndere end længe, og i den britiske avis The Guardian kårede skribent Rose Stokes denne sommer til shrinking girl summer.

Hvad skete der? Har vi glemt, at vi – som diverse reklamer yndede at sige i 2010erne – er smukke, som vi er? Eller er det nærmere sådan, at ideen er i gang med at blive afvist?

Andre læser også