Anmeldelse. Marta Minujín på Copenhagen Contemporary præsenteres som en genial sensation, men hendes værker giver snarere association til museumsbutik og hurlumhejhus.
HAY-revolutionen
»Jeg tror på, at jeg er et geni. Jeg ved, at folk for evigt vil kunne lide de ting, jeg laver.« Ordene er Marta Minujíns og kommer fra en video, Copenhagen Contemporary har produceret i anledning af deres aktuelle soloudstilling med den argentinske kunstner (i øvrigt akkompagneret af den slags dramastrygere og klimaks-klaver, der kendetegner semiluksuriøse reklamefilm). Så er vi ligesom i gang.
Pinligt nok er jantelovstilbøjeligheder noget, jeg af og til aktivt må modarbejde, så jeg tvinger mig selv til at tænke, at det bare er fedt og sjældent, at en 81-årig kvinde proklamerer sit eget geni for rullende kameraer. Hvilket jeg også af hjertet synes – selvom fornemmelsen af genialitet ikke umiddelbart trænger sig på i de store, ferske haller, som CC igen og igen udstyrer med mere eller mindre farvestrålende maksimalisme i forsøget på at gøre dem levende.
Del:
