Energiparker. Danskerne vil gerne have solceller og vindmøller. Bare ikke for tæt på, viser undersøgelse.
Den grimme omstilling

Solceller, ja tak. Men hvor skal de placeres? Her er det en nu nedlagt gård, der har fået selskab af en nybygget solcellepark ved Bøvlingbjerg i Lemvig kommune. Foto: Morten Rasmussen, Scanpix.
Jernmarkerne eller den grønne omstilling. Mens det første giver dårlige associationer, lyder det andet næsten besnærede, men der er faktisk tale om to sider af samme historie. På den ene side en fortælling om et land, der gradvist frigør sig fra afhængigheden af fossile brændstoffer. Godt for klimaet, godt for forsyningssikkerheden. På den anden side en historie om et land, der bliver grimmere og plastres til af endeløse rækker af sorte solceller. Tilmed tvangsplaceret i en provins, der i forvejen kun er påført ulykker fra hovedstadens magtelite.
Sjældent går en uge, uden at et medie kan bringe en historie om lokale protester mod planer om et nyt energianlæg. Eller om sagesløse borgere, hvis landlige idyl ved hjælp af solceller er forvandlet fra grøn til kulsort. En omstilling, der for den enkelte næppe opfattes som videre grøn.
Del: