Anmeldelse: Yerma. På Det Kongelige Teater forsøger man at grine sig så langt væk fra Federico García Lorcas radikalitet som muligt.
Harmløs barnløs
Det er snart vanskeligt at sparke sig frem for kunstneriske bearbejdninger af parforholdstraumet over dem alle: barnløshed. De senere år har man i tv-serier, på film og i bog efter bog kunnet se det ene par efter det andet blive knust under vægten af den udeblevne forplantning, det uindfriede forældreskab. Det tomme børneværelse som vor tids mørkekammer.
Og nu vil også Det Kongelige Teater så være med i form af Thomas Bendixens Yerma om et ungt par, som har styr på deres liv. Jon (Mikkel Arndt) er i 40erne, selvstændig og altid rejsende, Yerma (Julie Agnete Vang) er i 30erne og en succesfuld content creator, der ser sig selv som en slags journalist. De har lige købt et byhus i en forstad og bæller cava fra flasken. Men en dag, drømmer de, får de råd til at drikke Dom Perignon og bo i City. »Vi har så mange etager!« udbryder han sorgløst. Men under overfladen lurer dramaet.



