Fjende eller veninde

I legetøjsbutikken A.B. Legetøj på Trianglen i København står Barbie-dukkerne i lag, klemt sammen på hylden blandt dinosaurusser og bondegårdsdyr. Hver dukke kigger fra sin plasticpuppe, det hele glimter, og Barbies smil er bredt, hendes øjne store. Engang løftede hun ikke blikket: Indtil 1971 havde Barbie ikke øjenkontakt med verden, men et nedslagent blik passede ikke længere til tidsånden, og hvis der er noget, den lille, nuttede dukkenæse er god til, så er det at vejre stemningen.

Barbies loyale venner vil sige, at hun faktisk udstikker retningen for piger og kvinder, at hun er et forbillede og ikke bare har en fintfølende næse. Dukkens fjender, eller i hvert fald dem, der ikke billiger den lyserøde drøm, vil nok mene, at det er plat og pinligt at puste al mulig mening ind i et plasticprodukt, der alene er sat i verden for at skabe profit for sin skaber, legetøjsgiganten Mattel. Et stykke legetøj, der endda kan vække sorg og selvhad i unge piger; en dukke, der fremprovokerer absurde, skadelige tanker om, hvordan en lækker, succesrig kvinde ser ud.