Sprængning. Filmen om atombombens fader, J. Robert Oppenheimer, kommer næsten samtidig med, at den plagede fysiker formelt renses for anklager om at være sovjetisk spion.
Prometheus rejser sig
I december sidste år udstedte USAs energiminister, Jennifer M. Granholm, en højst usædvanlig bekendtgørelse. Den omstødte en 68 år gammel beslutning truffet af den daværende atomenergikommission, som fratog atomfysikeren J. Robert Oppenheimer sin sikkerhedsgodkendelse.
Oppenheimer fungerede som videnskabelig leder af Los Alamos-laboratoriet under Manhattanprojektet, det amerikanskledede atomvåbenprogram under Anden Verdenskrig. Efter krigen kom han under anklage for at være sovjetisk spion. I 1954 besluttede Atomenergikommissionen efter en række hemmelige høringer, at Oppenheimer ikke længere skulle have adgang til klassificerede oplysninger og dermed ikke længere kunne udøve nogen form for politisk indflydelse eller rådgivning.
Del: