Kommentar. Niels Bohrs liv og virke bliver hyldet i både film og bog. Det er godt lavet, men kan også blive lidt for meget.

Verdens bedste Bohr

Sidste år var det 100 år siden, at Niels Bohr i en alder af 38 år modtog Nobelprisen i fysik, og det har været en god anledning til endnu en gang at fortælle historien om den berømte dansker. I efteråret udgav videnskabsjournalist Charlotte Koldbye en ny biografi med titlen Niels Bohr – Det beskedne geni, og i sidste uge var der premiere på Anna von Lowzows og Marie Breyens dokumentarfilm Niels Bohr – Verdens bedste menneske, hvor Koldbye også har bidraget som videnskabsjournalist

Stemningen i både bogen og filmen er således slået an i de undertitler, der skal karakterisere Bohr, og det gennemgående tema er da også en ubetinget hyldest til hovedpersonens liv, virke og eftermæle. Det gør både forfatter og filmskaberne på smukkeste vis og med en sådan nænsomhed, at man som læser og seer begynder at undre sig over, om ikke selv verdens bedste menneske kan tåle at blive udfordret i skildringen.

jopp
Jens Olaf Pepke Pedersen (f. 1958) skriver om naturvidenskab, især om klima, geofysik og rummet. Han er cand.scient, ph.d. i fysik og seniorforsker på Institut for Rumforskning- og teknologi på DTU, hvor han forsker i klimaændringer og arbejder med anvendelse af satellitdata især i Arktis. Han har tidligere arbejdet på Aarhus og Københavns Universiteter, det europæiske forskningscenter CERN i Geneve samt på flere amerikanske universiteter. Han er redaktør af fysik- og astronomitidsskriftet Kvant og har modtaget Det naturvidenskabelige Fakultets formidlingspris på Københavns Universitet. I 2017 vandt han prisen for årets danske forskningsresultat efter en afstemning på videnskab.dk.

Andre læser også