Anmeldelse: No Comment. Siden 1980erne har Barbara Kruger analyseret massekommunikation og politisk agitation og svaret igen fra samme værktøjskasse i sin kunst. I populismens tidsalder er hun ikke blevet mindre relevant.
Effektiv markedsføring
Knap var stemmerne i Pennsylvania talt op, før de såkaldte USA-eksperter – som i månedsvis havde udgydt deres selvsikre spekulyser – rettede ind. Uden at blinke og med skamløs skråsikkerhed forklarede disse eksperter nu, hvorfor Trump hele tiden havde været den naturlige vinder, og hvorfor Kamala Harris’ kampagne havde været en katastrofe gennem hele valgkampen. En kæmpe træthed meldte sig, og siden er jeg gået uden om podcast og udsendelser om amerikansk politik – gik det op for mig, da jeg forleden entrerede Barbara Krugers udstilling på ARoS Kunstmuseum.
Kruger er ikke kun en meget amerikansk kunstner; hendes værker handler også om medier og magt, og det, der i 8. klasse hed »massekommunikation« med et ord, der nærmest er for svagt i hyperpolitikkens æra, hvor hver måned synes at byde på sin nye og funklende autokrat.
Del:
