Marts er måneden, hvor de sidste stumper af kål og knoldgrøntsager forsvinder. Måneden inden april, hvor der absolut ingen friske grøntsager findes. Solen skinner, det er forår, og markerne er bare golde. Derfor skal man gøre sig umage, hvis man skal have de sidste grøntsager til at smage af noget.

Som knægt spiste jeg absolut alt. Der var dog to ting, som jeg ikke var fan af. Jeg spiste dem, men var ikke begejstret: hamburgerryg og krebinetter. Det første, fordi den oftest blev serveret med skamkogte grøntsager og smeltet smør, og den anden, fordi den oftest var tør og smuldrede i munden. Senere i livet har jeg fundet ud af, at krebinetter er toplækre, blot de formes korrekt, steges, så de er rosa indeni og dejligt saftige. Navnet krebinet refererer til, at flæskefars formes som en rund »hakkebøf«, pakkes ind i fedtnet fra gris, på fransk crebinet og steges på en pande. Så ikke mere palaver om, hvilket kød der skal i krebinetten, hvilken form den skal have, og om den er paneret eller ej.