Go. Kan et ældgammelt kinesisk brætspil vise, hvordan kunst vil blive forandret af kunstig intelligens?

Den højere orden

Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen

WASHINGTON – I Tangdynastiet var der fire kunstarter, der blev betragtet som særligt ædle, og som enhver kinesisk aristokrat med respekt for sig selv skulle beherske: Der var kalligrafi, som blev brugt til at skrive poesi på silkepapir. Der var landskabsmaleri med blæk og vandfarve. Qin, en slags horisontal guitar for det niende århundrede. Og endelig var der Go eller Weiqi, som det 2.500 år gamle brætspil med de sorte og hvide sten hedder på kinesisk.

Måske er det vores alle sammens held, at det netop var Go og ikke billedkunst, litteratur eller musik, der som den første af de ædle kunstarter blev mestret og uigenkaldeligt ændret af kunstig intelligens. Brætspillet er sit eget lille kongerige med veldefinerede grænser, regler og traditioner. Et sted mellem 20 og 30 millioner mennesker spiller det på verdensplan. Forstår man, hvordan deres liv har ændret sig, siden verdensmesteren blev besejret af et computerprogram i 2016, kan man måske også bedre ruste sig til det skred, der er undervejs med computerskabte fotografier, popsange og romaner skrevet af ChatGPT. Verdens ældste brætspil – med dets 19 gange 19 rækker og flere mulige kombinationer af brikker, end der findes atomer i universet – er blevet et vindue til fremtiden.

mabe
(f. 1980) er Weekendavisens korrespondent i Washington D.C., hvor han skriver om politik, økonomi og teknologi. Før Asienkorrespondent bosat i Sydkorea. Har blandt andet skrevet bøgerne Danmark Disruptet (2019) og Magteliten (2015).

Andre læser også