På Utzon Center i Aalborg har de sat en stor udstilling op om sommerhusets historie.

Indenfor på arkitekturmuseet er gulvet knitrende hvidt af muslingeskaller; nogle børn og fædre er sunket ned i et bassin af cremehvide legoklodser, hvor de artigt bygger egne bud på sommerhuse. Et skilt på gulvet bønfalder gæsterne om ikke at blande muslingeskaller og legoklodser.