Kultur

Relikvie. Guitarsoloen var længe musikkens støjende klimaks af maskulin energi, men forsvandt så ud i skyggerne. Kan en afrikansk strengevirtuous revitalisere den brølende magtdemonstration?

Bremsekabler som våben

xboa

Musikkens konjunkturer skifter. Da jeg var barn på tærsklen til 1990erne, var guitarsoloen stadig fast inventar i meget af den populære musik, der strømmede ud af transistorradioer og konfirmationsanlæg. Et uregerligt, støjende klimaks af maskulin energi som selvindlysende kulmination på mange af tidens store sange.

Men soloen var så småt ved at miste sin aura af oppositionel, undertrykt primalskrig og lignede snart mere en stivnet institution, der kunne påklistres alt med brug for et skær af oprør. Den iturevne, forvrængede solo var mere blevet fædrenes end teenagernes ejendom, og det er jo gerne første søm i ligkisten for kulturelle magtbastioner.

xboa
Anders Boas
(f. 1982) er journalist og skriver især om forskning, der udfordrer vedtagne sandheder, og om politik og ideologi, der pynter sig med videnskab. Anders har en kandidatgrad i journalistik fra Roskilde Universitet på baggrund af studier i Journalistik og Musikvidenskab (Københavns Universitet).
xboa@weekendavisen.dk

Andre læser også

  • Kultur
    Abonnement
    Kylling Kyiv

    Serveret. Retten skal tilberedes, så det løber ud med lækker kryddersmørsovs, når man skærer den første bid. Det kræver en ordentlig panering.

  • Kultur
    Abonnement
    Ølmiraklet

    Udflugt. Trods trængsler flyder det gode øl stadig i landsbyen Rækker Mølle. »Bysbarnet« Søren Kierkegaard var dog mere til champagne.

  • Samfund
    Abonnement
    I kan ikke slå os ihjel

    RUC. Tak for gaven og rend os. For 50 år siden dannede lærere og studerende fælles front mod den stat, som netop havde givet dem et universitet. De var alene hjemme og forvandlede det til et Christiania, bare støbt i beton.