Velkommen til Serveret: Weekendavisens ugentlige madklumme, hvor avisens skribenter går i køkkenet og afprøver både udbredte og oversete råvarer, finpudser nedarvede opskrifter og kvalitetstjekker tidens virale livretter.

Det var september, og jeg stødte tilfældigt til en pro-Palæstina-demonstration i Bologna, som nærmest opstod ud af det blå foran mig, da jeg var på vej ud til frokost. Da demonstration var forbi, gik jeg intuitivt ind i den store Feltrinelli-boghandel på Piazza di Porta Ravegnana, hvor Umberto Ecos How to spot a fascist stod prominent placeret. Alt føltes så politisk present den dag i Italien, som en roman med et næsten for udtalt tema, og efter at have oplevet en følelse af rørende solidaritet i Bolognas smukke gader følte jeg mig kaldet til at købe Ecos bog og gå ned i en park og læse den. For utroligt nok er det også her, lidt uden for Bologna, at den antifascistiske pasta blev født. En simpel pastaret blev nemlig i 1943, samtidig med at den lille tiårige Umberto Eco blev tvunget til at skrive profascistiske hyldester til Mussolini i skolen, symbolet på den antifascistiske kamp.