Året der gik i 2.723 pressefotografier

»Hvad tror I, han tænker på?« spørger en ældre herre i vindjakke i trafiksikre farver, mens han kigger Årets Pressefoto 2024. »Satans, nu sidder jeg i saksen!« svarer hans ene medbeskuer, mens en anden foreslår: »Ups, nu er jeg helt alene hjemme.« Vindjakken nikker ivrigt, de er alle mere end tilfredse med, at det ikke var dem, der arvede tronen efter dronning Margrethe 2. sidste år. På billedet, de betragter, som er taget af fotojournalist Mads Nissen og for tiden er en del af udstillingen Årets pressefoto 2024 i Den Sorte Diamant i København K, ser kong Frederik 10. da også en anelse betuttet ud: Lidt bøjet nakke, lidt røde øjne, han holder krampagtigt fast i et eller andet – et mikroskopisk scepter? En kuglepen af guld? – og lidt tunge, lavthængende skuldre under de frynsede, glitrende epauletter (en slags royale skulderpuder). Til venstre for ham sidder den næste i rækken, den 18-årige kronprins Christian. Ansigtet er vendt væk fra fotografen, han følger sin farmor ud ad døren med øjnene, ud af billedet, væk fra tronen. »Dét er en nytårsaften, man ikke glemmer foreløbig,« påpeger en anden beskuer, og det er da også én af grundene til, at Nissens fotografi vandt årets konkurrence: »Fotografiet minder os om, at som fotografer fotograferer vi også for eftertiden. De her billeder holder og kommer til at leve i mange år,« lyder juryens begrundelse.

Der er koldt i udstillingskælderen i Den Sorte Diamant, flere og flere træder ind gennem de automatiserede glasdøre, arrangementet – et oplæg af Sisse Stroyer, formand for Pressefotografforbundet, om pressefotografiets rolle i vores samfund, om dets udfordringer (kunstig intelligens, stramme budgetter, løgn og manipulation med mere) og dernæst et af Mads Nissen (der altid fotograferer med »trekanten« in mente: »ethvert godt fotografi taler til både øjet, hjertet og hjernen; man betragter ikke det, der er sket, man mærker det,« siger han) – er for Diamantklubbens medlemmer. De er åbenlyst hjemmevante: De spørger om alt muligt, ivrigt og ugenert, kvinden til højre for mig afbryder Mads Nissen, der taler om blændetid og skarphed, fordi hun altså synes, at Mette Frederiksen, der står i fotografiets periferi, er lidt for skarp, jakken er lidt for blå, men det er, mener en anden, fordi »statsministeren repræsenterer demokrati og frihed«, mens Dronningen i mørkerøde gevandter bærer tradition, historie og monarki.