Oksekød under lup

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev Under lup. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Længe har vi hørt, at det ville være bedre for både kloden og os selv, hvis vi spiste lidt mindre oksekød. For den enkelte er der sundhedsgevinster at hente, og i det store billede ville det hjælpe med at bekæmpe klimaforandringer, hvis der lå lidt mindre roastbeef på tallerkenen.

Alligevel er det nu et politisk problem, at en pakke hakket oksekød er steget gevaldigt i pris, så 400 gram nu koster 59 kroner i supermarkedet.

Fra Socialdemokraterne til Dansk Folkeparti konkurrerer politikere om at levere den løsning, der kan gøre det røde kød tilgængeligt igen, og de opfatter det tydeligvis som en vindersag at stå vagt om den ugentlige spaghetti med kødsovs.

Men hvorfor er det egentlig så vigtigt?

Her kommer tre bud fra videnskaben, der kan forklare oksekødets dominerende plads i den kollektive bevidsthed. De handler om smag, pris og etik.

1. Trøstespisning

Da verden lukkede ned på grund af en ny og endnu ukendt virus i 2020, var hakket oksekød en af de hverdagsforkælelser, danskerne trøstede sig med. Salget af kød steg med 25 procent i pandemiens første måneder, og det faldt ikke igen, da den normale hverdag vendte tilbage.

Det var ikke første gang, at en krise har ændret vores madvaner, skriver Helle Brønnum Carlsen i denne artikel, der gennemgår, hvordan krige og perioder med smalhals påvirker menuen ved spisebordet. Nogle gange fører de hårde tider til innovation og nye tilgange til råvarerne – andre gange søger vi tilbage til det velkendte, for i en krisetid kan et velsmagende måltid lindre den urolige sjæl.

Faktisk … spiser danskere oksekød til aftensmad cirka hver tredje dag i snit.

2. Prisskiltet bedrager

Priserne på mad i supermarkedet har en betydning, der rækker længere end den enkelte families bestræbelser på at få budgettet til at hænge sammen. Vi bruger nemlig fødevarepriser til at danne os et indtryk af hele samfundsøkonomien.

Både i USA og Danmark har økonomer nærstuderet almindelige menneskers indkøb, og de kan se, at fødevarepriser er nøglen til at forstå den brede befolknings opfattelse af et fænomen som inflation. Når priserne stiger på varer, vi køber ofte, så tror vi groft sagt, at alle andre priser også vil stige med samme takt. Derfor påvirker det os mere, når dagligvarer som kød, æg og mælk bliver dyrere, end når prisen stiger på ting som iPhones og pc’er, som ellers er en større udskrivning. Det kan De læse mere om her.

Faktisk … udgør madvarer kun 12 procent af danskernes udgifter, men vi tillægger dem vægt som 50 procent, når vi vurderer, hvor inflationen er på vej hen.

3. Kødspisere uden kvababbelser

Der er åbenlyse paradokser i vores forhold til dyr: Der kan blive brugt formuer på at redde en syg labrador, mens en malkeko skal yde over 10.000 liter mælk om året, indtil den slutter sit liv som hakket oksekød.

Den amerikanske socialpsykolog Melanie Joy har fremsat den teori, at de fleste mennesker i den vestlige verden ville være vegetarer, hvis de fik tilstrækkelig viden om dyrenes forhold og kom i kontakt med deres autentiske følelser. Dybest set mener vi ikke, det er i orden, at dyr skal dø, for at vi kan få aftensmad, skriver hun, men denne etiske intuition bliver holdt nede af ideologien carnisme, der får det til at fremstå naturligt og nødvendigt at spise animalske produkter.

Melanie Joy har formuleret sin teori ud fra studier lavet i USA, men to forskere har også afprøvet hendes tese på danskere – og i Danmark holdt den ikke stik. Det store flertal har ingen samvittighedskvaler ved at nyde en bøf med bearnaise. Kun 15 procent finder det etisk forkert at slå dyr ihjel for at spise dem. Forskerne, Peter Sandøe og Thomas Bøker Lund, skriver selv om deres resultater her.

Faktisk … mener hele 20 procent af danskerne, at dyr ikke har krav på særlige etiske hensyn.

De kan i øvrigt let selv teste Melanie Joys teori og afprøve, om mere viden om landbrugsproduktion skulle hæmme lysten til kød – vi har skrevet om bioteknologi i moderne kvægavl her og landbrugets optimering af produktionsdyr her.

Nyhedsbrevet er tilbage igen om 14 dage – indtil da tager vi gerne imod ris, ros og kommentarer på ideer@weekendavisen.dk, og De er som altid velkommen til at dele Under lup med andre. Alle kan skrive sig op til nyhedsbrevet her.

De bedste hilsner

Louise Fogh Hansen
Videnskabsredaktør