Arbejde under lup

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev Under lup. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser,

Arbejdslivet bliver ofte fremstillet som et trist og uendeligt hamsterhjul, selvom det slet ikke er sådan, de fleste af os har det med vores job: De fleste danskere går på arbejde, fordi de har lyst til det, og er ganske tilfredse med deres hverdag.

Men det er udbredt at tro, at alle andre hader deres arbejde og helst ville være fri. Så er man selv den heldige undtagelse, der som den eneste drager glad og fro mod kaffemaskinen og kollegerne hver dag.

Heldigvis kan videnskab rydde op i den slags misforståelser. Her kommer tre forskningsbaserede indsigter i, hvad vi ønsker af vores arbejdsliv, og hvordan vi egentlig har det med vores løn og vores chef.

Dyrebare timer

Hvad er den vigtigste kvalitet ved et arbejde? Når man spørger danskerne om det, er det ikke lønnen, de fremhæver. Det er derimod, at arbejdet giver mening – at vi føler, vi udretter noget. Det er langt den højeste prioritet, viste tal fra den europæiske værdiundersøgelse i 2023, og interessant nok endte muligheden for at holde ekstra ferie på en sidsteplads.

Det meningsfulde arbejde behøver ikke at bestå i at redde menneskeliv eller kæmpe for en bedre verden. Ifølge forskningen er det især relationen til kolleger og følelsen af at være værdsat, der kan gøre et job meningsfuldt, ligesom det trækker op, når man selv er med til at bestemme, hvordan man løser sine opgaver. Alt det skriver Anders Boas om her.

Faktisk … viser et studie fra 2020, at folk, der finder mening i deres arbejde, tager mere efteruddannelse, sjældnere melder sig syge og vil gå senere på pension.

Det, vi fortjener

Lønnen er dog heller ikke helt uden betydning. Den kan være kilde til stor frustration, og hvis man går og tænker, at man ikke får så mange penge for sin indsats, som man faktisk har fortjent, er man ikke alene. Den følelse har forskere fundet hos halvdelen af den europæiske arbejdsstyrke.

Når vi selv skal bedømme, om vi får en fair løn, er det ikke kun arbejdsopgaver og ansvarsområder, vi tager med i betragtning. Vi scanner også vores omgangskreds for at vurdere, hvor vi ligger i forhold til venner og bekendte: Fik naboen ny bil igen? Skal vennen bygge til på huset? Vi vil have råd til det samme som de andre, og det kan gøre ondt at være den i venneflokken, der tjener allermindst. Sociolog Jule Adriaans fortæller i denne artikel, hvordan vi sjusser os frem til et bud på en retfærdig løn.

Faktisk … findes der en lille gruppe på tre-fem procent af arbejdsstyrken, der går rundt med dårlig samvittighed, fordi de selv mener, de bliver overbetalt. Det rammer især mænd med lange uddannelser og prestigefyldte job.

Sandheden om chefen

Magten over alle disse faktorer har selvfølgelig chefen. I mange år har ideen om positiv ledelse præget ledelsesgangene og indpodet både teamledere og topbosser, at de bør være autentiske og anerkendende over for deres medarbejdere.

Men ny forskning giver et nyrestød til den positive ledelsesfilosofi og peger på helt andre kvaliteter hos den gode leder. Det kan De læse om her.

Faktisk … er det ikke ligegyldigt, hvem der står i spidsen for en virksomhed. Et studie med data fra en sydamerikansk butikskæde viser, at en god leder øger salget med 4,2 millioner amerikanske dollar.

Det var alt for denne gang. Har De læst dette i en kaffepause, er det sikkert tid til at vende tilbage til arbejdet nu – men måske kan De lige nå at tippe en kollega om vores videnskabelige nyhedsbrev, før pligten kalder igen. Alle kan skrive sig op her. Send også gerne ris og ros til ideer@weekendavisen.dk – det næste nyhedsbrev lander i indbakken om 14 dage.

Med venlig hilsen

Louise Fogh Hansen
Videnskabsredaktør