Kvægavl. Fremtidens ko skal give endnu mere mælk, men udlede mindre metan. Den kan fremavles hurtigere med genredigering og reagensglasmetoder – men vil forbrugerne acceptere det?
Præmiekoens hemmelighed
Hvis De ikke ved det sidste nye om moderne kvægavl, er der ingen grund til at være flov. De fleste af os – 87 procent – har kun sparsom viden på det felt. Spørger man danskere, hvordan de tror, nutidens malkekøer bliver til, svarer en stor andel, at de ikke aner det, mens 59 procent gætter på kunstig inseminering som det mest almindelige. Den del har de ret i – men det stopper ikke der. I dag er den mest udbredte avlsmetode kunstig inseminering med sæd fra en avlstyr, hvis arvemateriale er tjekket grundigt igennem, så man har stor sikkerhed for, hvilke træk han giver videre til sit afkom. Og sæden er ofte kønssorteret, så man undgår tyrekalve.
Men det kan blive mere avanceret endnu. I det danske projekt EliteOva har man udviklet en ny metode, hvor man med bioteknologi tjekker sæd, æg og fostre i alle led: Udvalgte præmiekøer hormonbehandles, så de danner flere æg, der suges ud, modnes og befrugtes i en petriskål med prima tyresæd. Når de befrugtede æg er fem-syv dage gamle, tager man en biopsi og tester deres genetiske egenskaber, og eksemplarerne med den højeste avlsværdi udvælges og sættes op i rugekøer. På den måde vil man langt hurtigere kunne fremavle særlige træk såsom høj ydeevne, klovsundhed og lav metanudledning, fordi man tester kalvenes kvaliteter, allerede inden de er født, og sorterer de uønskede fra.
Del:
