Sommerferie under lup

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev 'Under lup'. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

På en måde er der intet nyt under solen: Det, vi søger i ferien, er det samme som altid. Vi vil have velbehag og nydelse, et afbræk fra hverdagen, hvor solen skinner, livet er let og familien sød og charmerende.

Det, der har ændret sig, er, hvordan vi forsøger at udleve denne drøm om det søde liv, og hvilke konsekvenser det har for omgivelserne:

Klimaforandringer har skruet Sydeuropas varme briser op til egentlige hedebølger. Vrede lokale protesterer over turistpresset på Mallorca. Der er skovbrande på græske ferieøer, og kæmpehagl falder på kørselv-turisterne i Italien.

Det er svært at undgå, at den enes ferieparadis bliver den andens turisthelvede. Lidt af et paradoks, når nu det eneste, vi ville, var at samle gode minder med de nærmeste og bestemt ikke havde ønske om at genere nogen.

Her kommer tre videnskabelige vinkler på sommerferien, der på forskellig vis kradser lidt i den perfekte sommerdrøm.

1. Flugten fra solen

Hvordan har De det med temperaturer over 40 grader? De mange turister, der søger mod Middelhavet hvert år, har tidligere vist sig at være meget varmetolerante – studier har således vist, at de gerne udholder en hedebølge, men til gengæld ikke bryder sig om regn. Men måske er det ved at vende, for sidste år viste et spansk studie, at hedebølger og ekstreme temperaturer er begyndt at påvirke rejselysten negativt.

Alt det beskriver Kasper Kloch fra stranden i den spanske middelhavsby Sitges, hvor den britiske elevatormontør Gary Cox klarer varmen med en ekstra kold øl.

Faktisk … fortsætter heden også om natten. I 1980erne var der i Spanien 17 nætter om året, hvor temperaturen holdt sig over 25 grader. I dag er der 99.

2. Sommerkolonialister

Sommerhusferie er et oplagt alternativ til at drage sydpå, men også her risikerer man at komme i clinch med de lokale. Forskere taler nu om parallelsamfund i Danmarks sommerhuskommuner, og i et studie beskriver de tre typer af sommerhusejere, der på hver sin måde kan ødelægge det lokalsamfund, de holder ferie i. Malene Jensen skriver om de brændbare konflikter i Odsherred – den kommune i Danmark, der har allerflest sommerhuse.

Faktisk … handler en af konflikterne om udgiften til kloakering. 18.000 ud af Odsherreds knap 24.000 sommerhuse er ikke kloakerede, men bruger septiktanke.

3. Et liv i megapixels

Når det alligevel giver mening at drage mod sommerhuset eller Middelhavet, skyldes det, at ferien opfylder et dybereliggende behov for at skabe gode minder for os selv og vores nærmeste – og fastholde dem med en milliard fotos af tæer i sand, børn, der springer i poolen, og drinks med en solnedgang i baggrunden.

Det giver en rød tråd i livet at samle på positive minder, og de fleste af os gør det helt af os selv. Det fortæller hukommelsesforsker Dorthe Berntsen i denne artikel, der også forklarer, hvorfor det ikke ødelægger øjeblikket at tage et foto.

Faktisk … har den amerikanske forsker Kristin Diehl påvist, at man skærper sin opmærksomhed, når man tager fotos, og at det skaber større indlevelse i oplevelsen.

Det var den sidste sending i denne omgang, for nu går også nyhedsbrevet her på ferie. På falderebet vil jeg lige tippe om de bedste videnskabelige råd til at få mest mulig afslapning ud af dagene væk fra arbejde. Nyhedsbrevet vender selvfølgelig tilbage på den anden side af sommerferien, hvor vi igen vil sætte aktuelle emner under lup og levere friske, videnskabelige indsigter.

Indtil da: God sommer!

Med venlig hilsen

Louise Fogh Hansen
Videnskabsredaktør