Eksamen under lup

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev 'Under lup'. Læs mere og tilmeld Dem her.

Mens de fleste glæder sig over foråret – nætterne, der bliver længere og længere, de lysegrønne planter, et strejf af morgensol i ansigtet og synet af andepar med rækker af bittesmå ællinger efter sig – er den slags fornøjelser ikke alle forundt. For hvert år er et forsømt forår for nogle, særligt dem i folkeskolens afgangsklasser og på gymnasierne, hvis kalender i maj og juni er fuld af eksamener.

Når man ser de unge sidde i parker og biblioteker med næsen i bøger eller laptops, kan man nemt få ondt af dem. Er det virkelig værd at spilde forår efter forår af sin ungdom med studier i håbet om at få en højere karakter? Er eksamenerne så afgørende for fremtiden, som de virker til at være?

Videnskaben kan som altid hjælpe med at svare på den slags spørgsmål. Så her i nyhedsbrevet har vi fundet tre artikler fra Weekendavisen, som sætter eksamen under lup.

1. ChatGPT, den lille hjælper

Under eksamenslæsningen er det vigtigste måske at prioritere sin tid ordentligt. Og én ting, der i hvert fald ikke virker optimalt, er at terpe på den gode gammeldags måde, sådan som Edvard Ellerstrøm lærte latin i Hans Scherfigs roman. Det viser et studie, Peter Harmsen skriver om i denne uges avis. At læse samme tekst igen og igen hjælper ikke hjernen meget med at huske pointerne, men det er der til gengæld mange andre ting, der gør, herunder quizzer, flashcards og ikke mindst den nye yndlingshælper for mange studerende, ChatGPT. Hvordan kan De læse om i artiklen her.

Faktisk … er det også en fordel, hvis man er lidt stresset under eksamensperioden, viser undersøgelser, da stress både skærper de kognitive færdigheder og giver motivation. Selvfølgelig kun til en vis grænse.

2. Tarvelige tilfældigheder

Men uanset hvor meget eleverne læser op, er færdigheder ikke altid nok. For der er også en række tilfældigheder, som spiller ind, i forhold til hvor godt de unge klarer eksamenerne, skrev Anders Boas sidste år i avisen. Eksempelvis bliver det i en række fag afgjort ved lodtrækning, hvorvidt eleverne skal op til eksamen, og hvis eleverne trækker et fag, de er dårlige til, får de typisk værre karakterer og dermed et lavere snit. På samme måde kan det have negativ indflydelse, hvis elever med allergi kommer til eksamen på en dag med meget pollen, og elever, der kommer til eksamen en eller flere dage tidligere end deres klassekammerater på grund af eksamensplanlægning, har også tendens til at klare sig værre. Det viser en række norske studier, som Boas er dykket ned i.

Det er især de skandinaviske elever, som på deres videre færd påvirkes af eksamensheld eller -uheld, fordi de fleste universiteter i Skandinavien optager elever udelukkende baseret på deres karaktersnit frem for universiteter i andre lande, hvor motiverede ansøgninger og cv også tages i betragtning.

Faktisk … kan en uheldig lodtrækning af eksamensfag have næsten lige så stor betydning for elevernes indkomst otte år efter dimissionen som deres forældres baggrund eller kvaliteten af undervisningen, viser et studie af norske elevers eksamensheld.

3. De rigtige klassekammerater

Det er ikke kun lodtrækningen, der spiller en rolle i elevernes eksamensheld, men også deres klassekammerater. For hvis der går flere elever, hvis forældre er en del af samfundets elite, i en klasse, er der større chance for, at hele klassen får et højere karaktergennemsnit til eksamen eller vælger bedre uddannelser og dermed får en højere indkomst som voksen. Det viser et studie af norske gymnasieelever, der måler elevernes karaktergennemsnit fra deres skriftlige eksamener, som Anders Boas skrev om i avisen i sidste måned.

Anderledes er det med de årskarakterer, eleverne med klassekammerater fra eliten får. Her har lærerne nemlig tendens til at bedømme eleverne i forhold til deres klassekammerater, hvilket betyder, at eleverne sammenlignes med eliteklassekammeraterne, der typisk er fagligt dygtigere, og derfor får dårligere karakterer, end de havde fået, hvis de gik i klasse med folk fra deres egen socioøkonomiske baggrund.

Faktisk … betyder elevers klassekammerater halvdelen af, hvad deres forældres baggrund gør, for deres økonomiske fremtidsudsigter.

Sikkert er det, at både eksamener og karakterer er vigtige for skoleelevers fremtidsudsigter på jobmarkedet. Så måske er det værd at ofre et forår eller tre på læsningen – så længe det bliver gjort på en effektiv måde, og at man husker allergimedicinen til eksamen.

Det var nyhedsbrevet for denne gang. Vi vender tilbage med et nyt om 14 dage – ris, ros og forslag til emner modtages med glæde på ideer@weekendavisen.dk. Indtil da kan alle skrive sig op til at modtage Under lup her.

Alt godt

Malene Jensen
Journalist