Det ser så uskyldigt ud. Børn, der spiller bold, hænger ud på en bænk, tjatter lidt til hinanden. Men måske er de i virkeligheden i gang med at lægge fundamentet til deres fremtidige karriere.

Vi ser på venner og kammerater som de sjove rejsekammerater på den slidsomme færd mod samfundets top, men meget tyder på, at de er mere end fest, ballade og en skulder at græde ud ved, når ungdomskæresten er skredet.