Disruption. Coronapandemien fik os til at bage surdejsbrød, men også til at spise langt mere kød end normalt. Når samfundet er i krise, opstår nye madvaner og måltidsmønstre, og ofte hænger ændringerne ved.
Smagen af hårde tider
Da den første bølge af covid-19 sendte danskerne hjem fra skole og arbejde i marts 2020, skyndte mange sig i supermarkedet for at hamstre gær og andre fødevarer. Det viste sig hurtigt, at frygten for tomme hylder var ubegrundet, og da den første panik havde lagt sig, gik mange danskere i gang med at skabe en særlig form for hjemlighed, måske noget i retning af at holde ferie i eget hus. Salget af økologisk mel steg 46 procent i første halvdel af 2020, og en del af vanerne blev hængende, selvom vi langsomt lukkede op igen. Det var især fuldkornsprodukter som rugmel, der var blevet populære, og der blev lavet surdejsbrød som aldrig før.
Optimistiske stemmer mente, at danskerne var blevet mere miljø- og sundhedsbevidste, men det er der andre tal, der modbeviser. Coop oplyser, at salget af hakket oksekød, svinekød og kylling i marts 2020 lå 25 procent over salget året før, mens plantefars faldt en smule og derefter ikke steg i det omfang, man havde forventet ud fra tidligere års stigning. Salling Group kunne ligeledes melde om et kødsalg, de aldrig har set før, i første del af 2020.
Del:
