Falsificeret. I jagten på exoplaneter har forskere fundet flere såkaldte mega-Jorde. Men måske er de supertunge klippeplaneter et fatamorgana.
Kæmpejordene vakler
I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.
Det, vi troede, vi vidste
Ifølge en gammel skrøne burde humlebien ikke kunne flyve, men det ved humlebien heldigvis ikke. Astronomerne har deres egne humlebier, nemlig såkaldte mega-Jorde, der er klippeplaneter med mere end ti gange Jordens masse.
De burde heller ikke eksistere, for ifølge teorierne om planetdannelse skulle så massive planeter tiltrække store mængder gas og udvikle sig til store gasplaneter som Jupiter og Saturn. Alligevel har astronomerne fundet flere af dem.

Men måske er der den afgørende forskel på humlebier og mega-Jorde, at de sidstnævnte slet ikke eksisterer.
Det, vi ved nu
To forskere fra McGill University i Montreal har undersøgt 333 små exoplaneter og fundet otte, der havde usædvanligt store masser i forhold til deres størrelse. Alle otte vejede mere end ti gange så meget som Jorden, og fire havde en tæthed, der tydede på, at de var klippeplaneter.
Forskerne bemærkede derefter, at alle otte planeter kredser om magnetisk aktive stjerner. Det er påfaldende, for hvis der ikke var nogen sammenhæng mellem stjernernes aktivitet og planeternes usædvanligt store masser, ville sandsynligheden for dette sammentræf være under én procent. Det har fået forskerne til at mistænke stjernernes aktivitet for at forstyrre målingerne, så planeterne ser tungere ud, end de er.
Planeters masser bestemmes ofte ved at måle de små bevægelser, deres tyngdekraft fremkalder hos den stjerne, de kredser om. Men stjernepletter, som er magnetisk aktive områder på stjernernes overflader, kan give lignende udsving i målingerne og få planeternes masser til at fremstå for store. Det kan altså være stjernerne og ikke planeterne, der har narret astronomerne.
Men ...
Studiet er indtil videre offentliggjort som et fortryk og har ikke været fagfællebedømt. Undersøgelsen beviser heller ikke, at mega-Jorde er en illusion, for sammenhængen med stjerneaktivitet er statistisk, og der er derfor brug for mere præcise observationer for at afgøre, om mega-Jordene virkelig er så tunge.
Allerede nu er der betydelig uenighed om massen af den ene af de otte kæmpeplaneter, nemlig HD 63433 b, der ligger 73 lysår borte i stjernebilledet Tvillingerne. Én forskergruppe har anslået massen til 37 jordmasser, mens en anden blot har konkluderet, at den vejer mindre end 21 jordmasser. Måske står mega-Jordene derfor foran en alvorlig slankekur.
arXiv, 12. oktober
Phys.org, 24. oktober



