I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

I mange år har grønne initiativer i byerne været fremhævet som en del af løsningen på biodiversitetskrisen. Mellem betonbyggerier er der blevet plads til små regnvandsbassiner med vandplanter, og der er plantet løs med engblomster i kasser og grønne urter på tagene for at hjælpe insekter og dyr midt i byen. Tanken er, at hvis vi gør byerne grønnere, hjælper vi også naturen.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Det, vi ved nu

Men forskning viser, at fortællingen ikke holder stik. Ifølge professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet er bynatur typisk et sink-habitat, hvor der dør flere dyr og insekter, end der fødes. Bestanden i byernes grønne områder opretholdes kun, fordi der løbende kommer nye individer til fra source-habitater udefra. Derfor er det naturen uden for byerne, vi skal beskytte.

Foto: Patrick T. Fallon, Scanpix
Foto: Patrick T. Fallon, Scanpix

Heller ikke ideen om, at byens blomster hjælper insekter med at spise sig mætte i nektar, holder vand. Ifølge Rahbek er der masser af vilde blomster og nektar i naturen. Det gør derfor ingen forskel at sætte blomsterkasser op på Nørrebro. Til gengæld risikerer sådanne tiltag at fjerne fokus fra byernes reelle biodiversitetsaftryk, som primært skyldes byggeriets enorme forbrug af råstoffer og den medfølgende ødelæggelse af levesteder uden for byerne.

Men …

Det betyder dog ikke, at bynatur er ligegyldig. Tværtimod har grønne byrum en dokumenteret positiv effekt på menneskers mentale sundhed og livskvalitet. At gøre byerne grønne giver derfor god mening, men vi skal ifølge Rahbek være ærlige og indrømme, at vi gør det for vores egen skyld, og ikke påstå, at det er for biodiversitetens. 

Ingeniøren, 15. juni