Ungdommen nu til dags. Generation Z føler lige så meget samfundssind, som tidligere unge har gjort. Det viser ny analyse fra Rockwool Fonden.
Gode gamle ungdom
Snart skal Generation Z styre vores samfund gennem en tid med krig på dørtærsklen til Europa og kunstig intelligens, der truer med at forandre vores liv fuldstændigt. Men kan man overlade rattet til unge, der nogle gange virker så selvoptagede, at de kun løfter blikket fra deres skærme for at se sig selv i spejlet?
»Vi har den her fornemmelse af, at samfundet er ved at smuldre og bliver mere fragmenteret, og samtidig føler vi, at de unge bliver mere og mere individualiserede,« siger Signe Hald Andersen, der er sociolog og forskningschef ved Rockwool Fonden.
Del:



