Fejlslagne forudsigelser

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

I slutningen af 2024 begyndte en gammel forudsigelse fra den japanske manga The Future I Saw fra 1999 pludselig at sprede sig viralt i flere asiatiske lande. Ifølge en drøm gengivet i tegneserien ville et ødelæggende megajordskælv ramme Japan den 5. juli 2025.

Selvom seismologer hurtigt afviste forudsigelsen som grundløs, var reaktionerne markante: turister fra Filippinerne, Hongkong, Taiwan, Thailand, Vietnam og Sydkorea begyndte at aflyse rejser til Japan, flyselskaber måtte reducere antallet af afgange, og Hong Kong Airlines indstillede helt ruten til Sendai.

Da profetien ikke gik i opfyldelse, blev opslaget »Intet skete i Japan« et populært emne på sociale medier i Kina.

Sociale medier var også flittige til at dele profetierne fra en selvudråbt ghanesisk profet med det sigende navn Ebo Noah. I august forudsagde han, at en ny syndflod ville begynde den 25. december, og da han også begyndte at bygge en moderne »ark«, gik videoer af konstruktionen viralt og blev samlet op af internationale medier.

Heldigvis erklærede Noah juleaftensdag, at Gud havde valgt at udsætte syndfloden, så der blev tid til at bygge flere arker.

En ny bølge af dommedagsforventninger skyllede også ind over sociale medier med hashtagget RaptureTok. Her hævdede den sydafrikanske prædikant Joshua Mhlakela, at Jesus havde fortalt ham, at de troende ville blive »raptured« – løftet op til himlen – den 23. og 24. september 2025, under det jødiske nytår Rosh Hashanah.

Tusindvis delte videoer om at sælge ejendele, forlade deres job og forberede sig på det forestående himmelske møde, og på TikTok florerede hundredtusindvis af opslag om det kommende evige rige.

Da Jesus udeblev, udsatte Mhlakela genkomsten med 14 dage til den 7.–8. oktober. Forklaringen var, at han havde anvendt den julianske kalender i stedet for den gregorianske. Her begik han dog en mindre regnefejl, eftersom forskellen mellem de to kalendere kun er 13 dage, men også de nye datoer kom og gik uden hændelser. I stedet fulgte skuffelser og i nogle tilfælde offentlige undskyldninger fra præster, som havde været med til at udbrede budskabet.

Også på de finansielle markeder cirkulerede markante forudsigelser. I begyndelsen af 2025 forventede mange analytikere, at bitcoin ville nå ekstreme højder, mens andre forudsagde det stik modsatte.

Bitcoin steg markant i løbet af året og nåede nye toppe, men faldt senere tilbage og sluttede lavere end ved årets begyndelse, så alle fik ret (eller tog fejl). Markedet reagerer på faktorer, som er svære at indfange, så også prognoser for kryptovalutaer savner præcision. For optimister er det et bevis på markedets langsigtede styrke, og for kritikere et bevis på dets ustabilitet og uforudsigelighed.

Også ældre institutionelle forudsigelser kan nu vurderes med eftertidens klare lys. I 2004 advarede Pentagon om, at om 20 år ville store europæiske byer være opslugt af de stigende have og Storbritannien være kastet ud i et sibirisk klima, og globalt ville megatørker og hungersnød udløse krige og omfattende uroligheder med millionvis af døde.

I februar dristede den aldrende klimaforsker James Hansen sig til at erklære, at 2025 ville blive en lakmustest for hans klimamodeller. Ifølge hans beregninger ville den globale middeltemperatur i år enten sætte ny rekord eller i hvert fald ligge »tæt på eller over 1,5-gradersgrænsen«.

På det tidspunkt varierede de officielle temperaturopgørelser for 2024 fra NASA, NOAA, det britiske Met Office og Verdens Meteorologiske Organisation mellem 1,46 og 1,55 grader over det førindustrielle niveau. Dermed viste flere af analyserne, at temperaturen i 2024 for første gang i et kalenderår lige netop havde overskredet 1,5-gradersmærket.

For 2025 mangler data for december måned, men satellitmålinger peger på, at temperaturen ender 0,3 grader lavere end i 2024. Det tyder på, at også Hansen bliver skuffet over sin egen prognose, men han kan finde trøst i, at 2025 med stor sandsynlighed bliver det næstvarmeste år, der er målt.

En ting synes dog sikker: Også i 2026 vil mennesket have et stærkt behov for at kende fremtiden, selv når den ikke lader sig forudsige.

Jens Olaf Pepke Pedersen