Mysterium. Hvad er tiden lavet af? Har den en retning? Findes den overhovedet? Irriterede fysikeres forsøg på at forene relativitetsteori med kvantefysik rejser store filosofiske spørgsmål.

Det tidløse univers

Einsteins generelle relativitetsteori fra 1915 og den kvantefysik, der blev udviklet godt ti år senere, er to af de mest succesfulde og grundlæggende teorier i fysikken. Samtidig er de to teorier grundlæggende uforenelige, for de beskriver naturen på fundamentalt forskellige måder.

I den generelle relativitetsteori er tid og rum vævet sammen i en firedimensional rumtid, og i nærheden af store masser krummer denne rumtid på en måde, som vi oplever som en tyngdekraft. Men selvom relativitetsteorien på mange måder bryder med den klassiske mekanik, som vi kender fra Newton, så er der også mange lighedspunkter. For eksempel kan vi præcist observere, hvor en genstand som et rumskib eller et lille støvkorn befinder sig, vi kan måle dets hastighed, og dermed i princippet forudsige, hvor det vil befinde sig i al fremtid. Relativitetsteorien er deterministisk.

jopp
Jens Olaf Pepke Pedersen (f. 1958) skriver om naturvidenskab, især om klima, geofysik og rummet. Han er cand.scient, ph.d. i fysik og seniorforsker på Institut for Rumforskning- og teknologi på DTU, hvor han forsker i klimaændringer og arbejder med anvendelse af satellitdata især i Arktis. Han har tidligere arbejdet på Aarhus og Københavns Universiteter, det europæiske forskningscenter CERN i Geneve samt på flere amerikanske universiteter. Han er redaktør af fysik- og astronomitidsskriftet Kvant og har modtaget Det naturvidenskabelige Fakultets formidlingspris på Københavns Universitet. I 2017 vandt han prisen for årets danske forskningsresultat efter en afstemning på videnskab.dk.

Andre læser også