Præsidentvalget i USA til november bliver ofte af medier og politikere beskrevet som en kamp om den »amerikanske sjæl«. Da den snart afgående præsident Biden talte til amerikanerne fra Det Ovale Kontor, var det netop med budskabet om, at Donald Trumps politik truer den amerikanske sjæl.

»Jeg stillede op til præsidentvalget for fire år siden, fordi jeg mente, og stadig mener, at USAs sjæl var på spil. Selve indbegrebet af, hvem vi er, var på spil, og det er stadig tilfældet,« sagde Biden.